My Happiness Habits

The Gut is the new “black”

“Sommerfugle i maven”
“Ondt i maven af nervøsitet”
“At brække sig af grin”
“Følge sin mavefornemmelse”
…..


Vi omtaler faktisk ofte maven i vores dagligdag, uden vi helt tænker over det. Udtrykkene hænger nu også godt sammen med, hvor stor en indflydelse tarmen faktisk har på vores velbefindende – mentalt og fysisk. Maven og tarmene er ikke blot til for at fordøje din mad, men de er meget mere komplekse end som så. Tarmsystemet har på det seneste været det store fokus indenfor sundhedsverdenen – at det nærmest kan kaldes sundhedens nye “sort”. Tarmen har været et hidtil lidt underkendt organ, som flere eksperter, læger og forskere nu hylder som et utrolig vigtigt, fantastisk og ikke mindst komplekst organ.

Jeg kastede mig selvfølgelig hurtigt ud i den nye dille og gik straks i gang med at læse de nye bøger om tarmbakterier, herunder “Tarme med charme” af forsker Giulia Enders og “Hjernens nye liv” af neurolog David Perlmutter, som begge er kilderne til dette indlæg.

Lider du af oppustethed eller forstoppelse?

Føler du dig nogensinde nedtrykt, træt eller har koncentrationsbesvær uden forklaring? 

Kan du ikke tabe dig? 

– I så fald kunne det måske tyde på, at du burde overveje din tarmfloras balance…

David Perlmutter påpeger i hvert fald, at en type bakterier, de såkalde Firmicutes, fremmer fedtoptagelsen:

“Ydermere har vi netop konstateret, at højere Firmicutesniveauer ligefrem aktiverer gener, der øger risikoen for svær overvægt, diabetes og sågar hjerte-kar-sygdomme.”
– David Perlmutter, Hjernens nye liv, s. 39

Jeg tror, at de fleste som minimum kender til oppustet mave og ubehag (det gør jeg!) for ikke at nævne alle dem, der oplever irriteret tyktarm og andre større fordøjelsesproblemer… Der er efterhånden mange evidensbaserede beviser på, at tarmens funktion og tarmbakterier ikke blot kan medføre ubehag, men at de også hænger nøje sammen med alt fra overvægt, lykke, humør, depression, stress, immunforsvar, demens, alzheimer – ja, de fleste sygdomme, skavanker og processer i kroppen kan faktisk kobles til tarmen på det ene eller andet niveau, ifølge eksperterne. Det menes, at man endda har en anden “hjerne” i tarmen, som kommunikerer med hele kroppen.

Det er alfa og omega at sørge for balance i maven. Tarmbakteriernes balance påvirker din evne til at optage næringsstoffer og påvirker derigennem ikke mindst dit humør. Mangel på næringsstoffer kan gøre dig trist og direkte deprimeret. Ifølge Giulia Enders kan en dårlig tarmflora fx være årsagen bag mange “uforklarlige” depressioner og andre psykiske lidelser.


Hvordan skaber du så en sund tarmflora?

Ifølge David Perlmutter kan alle genoprette en dysfunktionel tarmflora, og allerede indenfor en uge kan de fleste mærke en forskel. I bogen findes mange råd, nogle mere specifikke end andre, og jeg har her samlet de mest centrale kostråd, som alle vil fremme et sundt bakteriemiljø i tarmen.

Spis mindre kulhydrat og mere fedt af den gode kvalitet. En kost med højt sukkerindhold og få fibre fremmer skadelige bakterier. Jo mere kulhydrat og sukker der indtages, desto sygere bliver tarmfloraen. Vores stofskifte foretrækker fedt som brændstof, fedt af høj kvalitet vel at mærke. Indtag: ekstra jomfru-olivenolie, sesamolie, kokosmælk, ghee (klaret smør), avocado, nødder, frø og ost (undtagen blåskimmelost).

Spis en masse grøntsager og frugt med lavt sukkerindhold

Spis protein fra gode kilder: Hele æg, fritlevende fisk, græsfodrede dyr og vildt.

Vælg fødevarer med højt indhold af probiotika, såsom fermenterede fødevarer, da de fremmer et surt miljø, der dræber skadelige bakterier. Fermenterede fødevarer har gennemgået en metabolisk proces, hvor bakterier eller gær omdanner kulhydrat, fx sukker, til alkohol eller organiske syrer. Indtag: A38, pickles, kimchi, sauerkraut og kombucha-te (jeg har været i gang med at brygge kombucha-te i et lille stykke tid nu. Mere om dette skal nok komme på bloggen snart). Det bedste er naturlige kilder, men man kan også få probiotika som tilskud.

Spis økologisk. Fødevarerne skal være fri for genmodificerede organismer og gluten (som kan gemme sig mange steder).

“Mentjnikov mente, at ældelse skyldtes toksiske bakterier i tarmen… “
– David Perlmutter, Hjernens nye liv, s. 189

For mange er rådene ikke nødvendigvis revolutionerende eller nye, men forklaringen bag og ikke mindst de fermenterede fødevarer har været en øjenåbner for mig. Den var ny! 😉

Læs med på fredag og få opskriften påghee ghee (klaret smør). Jeg har brugt det i min kost i snart to måneder nu – og det kan anbefales! Ghee er det rene smørfedt uden laktose og næsten ingen kasein (mælkeprotein), som gør det perfekt at stege i, plus det har en utrolig gunstig effekt på tarmene (og dermed hele kroppen jf. ovenstående). Mere om dette på fredag. Vi skrives ved! 🙂

Et glad sind starter med en glad mave!

– Kærlig hilsen Julie – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “English Translation” in the menu. Today it’s about the gut and how it has a tremendous effect on mind body and overall health. I recommend two books written about the subject plus I gives the authours’ best nutritional advices for a healthy gut. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

My Happiness Habits