My Best Travel Tips

Why you should be nice to others

Er der en årsag til, at du er god ved andre? Det behøver man jo egentlig ikke, fordi det er jo kun positivt at glæde andre. MEN nu du er i gang, så kan du ligeså godt vide, at det faktisk også gavner dig selv…

be nice

I den seneste tid har de fleste eksperter, som jeg har snakket med eller været til foredrag hos, herunder Charlotte Bech, Chris MacDonald og Ole Juncer, understreget betydningen af sociale relationer i forhold til sundhed og glæde. Det har fået mig til at kigge nærmere på området, og jeg har fundet frem til flere undersøgelser, der peger på, at når man giver eller er god ved andre, da øger man hjernens evne til at være glad.

Særligt interessant faldt jeg over artiklen “The Buddhist and the Neuroscientist – What compassion does to the brain”. En amerikansk neuroforsker, Richard Davidson, fandt i en undersøgelse af buddhistiske munke frem til, at generøsitet er den allermest effektive måde at blive lykkeligere på.

“This is really a kind of exciting neuroscientific finding because there are pearls of wisdom in the contemplative tradition—the Dalai Lama frequently talks about this—that the best way for us to be happy is to be generous to others. And in fact the scientific evidence is in many ways bearing this out, and showing that there are systematic changes in the brain that are associated with acts of generosity.”

 Når man er generøs og god ved andre, øger man hjernens plasticitet og dermed dens evne til at ændre sig og blive gladere. Det passer jo også ret godt med den ellers kendte kliché, at det føles bedre at give fremfor at modtage en gave, ikke?

Summa summarum er vi altså i stand til at ændre vores egen hjerne og dermed vores evne til at føle glæde. Ved den simple handling at være storsindet og god ved andre, da udvikler vi vores hjerne og vores mentale potentiale.

Så lad os alle starte ugen med at være ekstra gode ved andre – for deres skyld men også for din egen 😉

– Kærlig hilsen Julie – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “google translate” in the menu. Today it’s about being nice to others and how it affects your own ability to be happy. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

My Best Travel Tips