Interview about stress //Iris Romerdahl

Stress test

trafikhimmelI dag har I mulighed for at teste jer selv, om I er stressede, og ikke mindst hvor stressede I er. Oplevelsen af stress er individuel, og det er vigtigt at kende sin egen krops stresssignaler, ikke mindst for at kunne forebygge og håndtere stress. Denne test har jeg fra stressekspert Iris Romerdahl (Læs mit interview med Iris HER), der forklarer vigtigheden af at have kendskab til kroppens signaler. Når man forstår signalerne, da kan man nemlig lettere afgøre, hvorvidt man er i farezonen for at blive alvorligt syg. Ved det rette kendskab kan man endvidere undgå at lade sin krop ryge ud i den røde zone og altså forebygge “farlig” stress.

Der er ikke nogen mennesker, der kan holde til at være i den røde zone i længere tid – alle vil knække før eller siden. Og er man først der, så kan det tage halve og hele år at komme ud af det (Iris Romerdahl).

Iris forklarer, at stress trækker i alle livsnødvendige ressourcer, som gør, at det indre immunsystem bliver lukket af. Det er på den måde, at længerevarende stress vil føre til sygdom/kollaps før eller siden.

Er man i den røde zone kan man opleve “stress-kollaps”. Det er her man kan opleve pludseligt at bryde sammen i bageren, når man skal tage en beslutning om, hvilket brød man skal have (Iris Romerdahl).

Testen er inddelt i grønne, gule og røde stresssignaler, som indikerer niveauet/alvoren af ens stresstilstand. Ifølge Iris Romerdahl, da skal man både holde øje med stressintensiteten og hvor lang tid, man har været stresset. Er der både stress på arbejdet, i parforholdet og økonomisk? Hvad er omfanget af din stress? Test dig selv og bliv klogere på din krop:

finalofmordor5

Hvad kan man så gøre? Det spurgte jeg Iris Romerdahl om, og hun fortalte, at de forskellige niveauer kræver forskellige håndtering. Ved oplevelse af de grønne signaler er motion en god måde at få stressen “ud af kroppen på”. De gule signaler kan bedres via let motion, men har du oplevet de gule signaler over længere tid, da har din krop brug for hvile. De røde signaler kræver, uanset hvor længe du har oplevet dem, ro! Sender du din krop ud på krævende fysiske aktiviteter i denne tilstand, da belaster og stresser du blot kroppen endnu mere. Det er meget vigtigt, at du lader kroppen slappe helt af og restituere ovenpå intensiv stress. Søvn er som udgangspunkt den allerbedste “medicin” ved alle stressniveauerne. Derudover er yoga, meditation og rolige gåture lindrende og forebyggende mod stress. Besøg Iris Romerdahls hjemmeside HER, hvor hendes stress-test også er at finde.

Stay tuned!

På fredag vil jeg lægge fokus på en spændende debat om sundhed, som Go’ morgen Danmark havde på programmet i morges. De havde besøg af en lektor, der forklarede, at vi i samfundet oplever et “sundheds-trip”. Han mener, at vi i dag pålægges et stort pres om at skulle være sunde. Ifølge lektoren er det vigtigt, at sundheden er individuel og kommer indefra og altså ikke pålægges af andre og idealer. Selvom det er sundt at være “sund”, da kan det nemlig have konsekvenser, hvis sundhed bliver en pligt, der også skal nås! Spørg dig selv om hvorfor du er sund? Føler du et sundhedspres? Fik du ikke set dette indslag i morges, da vil jeg stærkt anbefale dig, at du genser det på tv2play. Vi snakkes ved! 🙂

//For english version press “Google Translate” in the menu. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Interview about stress //Iris Romerdahl