Du er, hvad du tænker //You are what you think

What is always in my bag?

SAM_1715   SAM_1722

SAM_1717

Når jeg skal ud af døren, om det er på arbejde, i skole, shoppe eller hvad det er, da er der visse ting, som jeg altid har i tasken for at holde sundheden ved lige hele dagen. At være sund på farten og i hverdagen kræver for det meste bare lige den lille smule forberedelse og kendskab til sig selv. Jeg ved fx, at et kritisk punkt for mig er, når der går for længe imellem måltider. Det giver mig cravings, gør mig træt og fjerner mit overskud. Derudover er det afgørende for mig, at sundhed er nemt og lige ved hånden – på den måde undgår jeg fx at ryge ind i Seven Eleven og købe det første og det bedste (for det er normalt ikke det sunde valg, jeg gør i den situation). Hvad er dine svagheder? Og hvordan kan du bedst forberede dig på dem? Jeg håber, at mine måder kan inspirere dig lidt:

BAG

1: Nogle grøntsager eller frugt sammen med en håndfuld nødder eller mandler er den perfekte snack til den lille sult imellem hovedmåltiderne, eller når man kan mærke blodsukkeret falde. Du tilfører kroppen vitaminer og sunde fedtstoffer gavnligt for hele kroppen og dit humør. Du tilfører hjernen energi og gør dig i stand til at fortsætte arbejdet, eller hvad du laver.

2: Jeg har grøn the af god kvalitet i min taske. Så har jeg mulighed for at lave sund the på arbejdet.

3: Jeg må indrømme, at jeg er lidt en storforbruger af tyggegummi. Jeg ved godt, at tyggegummi har mange ulemper og er knap så sundt. Fx narrer man kroppen, der tror, at den får mad. Men jeg bruger tyggegummi, når jeg fx bare har lyst til at spise eller tygge på noget uden at være rigtig sulten. Stimorol med cherry smag er min absolut yndlings! Den er som slik for mig, og jeg bruger den til at tilfredstille den søde tand i ny og næ. Men jeg prøver at skære lidt ned på det tyggegummi.

4: Det er rigtig vigtigt at holde sig hydreret hele dagen lang. Det har betydning for din hud, dine celler og energiniveau. Nogle gange kan sultfølelse handle om, at man faktisk bare er tørstig. Ved at drikke nok vand bliver man bedre til at lytte til, om man har en ægte sult.

5: Jeg har altid en pose med nødder liggende i tasken. Det er en “back-up” til, når jeg får brug for det. Får jeg pludselig lyst til at drikke en juice eller spise noget frugt eller andre ting, der får mit blodsukker til at stige, så kan jeg altid lige tage nogle nødder og på den måde holde styr på blodsukkeret. Det er mit bedste sundhedsfif overhovedet næsten! Jeg undgår altså nemt at sætte mit blodsukker på en rutsjebanetur, der ville give cravings og nedsætte fedtforbrændingen.

6: I sommertiden har jeg altid en solcreme med i tasken. Så er jeg forberedt, hvis jeg pludselig får tid til at nyde solen. Jeg vil kun have solens gavnlige effekter, og solcremen gør, at jeg ikke bliver forbrændt og sørger for, at solen ikke ødelægger min hud.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Du er, hvad du tænker //You are what you think