Interview //Chris MacDonald

chris mcd

Danmark er flere gange blevet kåret til verdens lykkeligste.. Samtidig får vi også at vide, at overvægt, depression og stress er stigende.. Modsigende og ikke mindst mange informationer vælter ned over os. Men lad os alle lige tage et skridt tilbage. Trives du? Hvad skal der til, førend du trives? Jeg har været ude og tale med Chris MacDonald (selvfølgelig på en walk and talk) om hans nye fond “Just Human“, der handler om danskernes trivsel. Ifølge Chris har vi i Danmark de fleste parametre for at trives, men der er stadig særligt et område, vi kan blive bedre til. God læselyst!


Chris er født og opvokset i USA, men han har været i Danmark i mere end et årti. Chris er uddannet kandidat i human fysiologi fra Københavns Universitet, foredragsholder og kendt fra diverse Tv-programmer på DR1. Læs mere her: www.chrismacdonald.dk.


Hvad er baggrunden for, at du har startet ”Just Human”? ”Der er flere grunde. Den ene er, at vi her i Danmark bor i et land, hvor vilkår ift. trivsel er eminente. De er fantastiske. Der er selvfølgelig nogle mørke tal, som er meget i fokus, og som pressen vægter højt, og ikke mindst indenfor forskningen fokuseres der i høj grad på, hvilken vej det går i forhold til fysisk og mental sundhed. Der er nogle triste tendenser, men jeg er overordnet set stadig optimistisk. Ser vi på tendenserne igennem de sidste 25 år, da kan vi sige, at det går den forkerte vej, men hvis vi kigger på menneskets historie som homo sapiens, så har vi aldrig nogensinde haft større potentiale for at trives – hverken fysisk eller mentalt. Overordnet set så mener jeg, at vi først og fremmest burde have fokus på det positive.”

Hvad er det positive, som vi skal fokusere på? ”Jeg kan godt lide at referere til ”positive distancer”. Positive distancer gør os bedre til at læse skriften på væggen. I har et udtryk på dansk ”Når man har ryggen mod muren, så kan man ikke se skriften på væggen”. Jeg tror, at vi er i en meget unik situation i dag som homo sapiens. Blandt andet med al den forskning og viden vi har adgang til i dag, da har vi en helt unik mulighed for at læse ”skriften på væggen”. Vi kan altså læse det fra en positiv distance. Jeg kan nogle gange blive lidt træt, når jeg læser forsider på aviser og overskifter på nettet, som gerne vil på banen, og derfor skriver om det, der er galt, fordi det fanger menneskers opmærksomhed. Og jo, der er tal, som vi skal tage hamrende alvorligt, og mange i vores samfund er pressede mentalt og/eller fysisk. Men vi skal også huske, at overordnet for homo sapiens har vi aldrig haft det bedre. Og tænk hvis vi brugte den platform, vi har i dag, til at sørge for, at vi gjorde det muligt for så mange mennesker som muligt at trives. En af de veje starter med fokus på det positive. Ikke at vi bare skal tro, at det hele kan klares med et positivt syn på tingene, men vi skal starte med at vække interessen der. Den modsatte tilgang med at fokusere på det negative kan give folk en følelse af magtesløshed, og det har ikke virket indtil nu. Det er for tungt at bære for den enkelte. Just Human har interesse i at bruge denne tilgang som en platform, der skal få folk til at kigge fra en positiv distance på det kæmpe potentiale, som vi har i Danmark.”

Hvordan står vores trivsel så til i Danmark? ”Trivsel er svær at måle. Mange faktorer spiller ind. Danmark har længe været placeret blandt de lande i verden med mest trivsel, men i nyere målinger har Costa Rica og Panama braget frem. Noget af det, som hiver dem frem er, at de har mange daglige positive oplevelser. Det betyder, at de har mange øjeblikke, hvor de oplever et smil fra et andet menneske, man bryder ud i sang, eller man danser sammen. I Danmark halter vi bagud på det sociale, og på daglige positive sociale interaktioner. Vi har selvfølgelig en masse hygge og tætte relationer, men det er ikke så skandinavisk endnu, at man fx på en løbetur hilser på de modgående. Gør man det, bliver det enten opfattet som flirt eller som noget akavet eller mistroisk. Det er ikke en del af vores normale sociale norm her i Danmark.  

I forhold til trivsel drejer det sig også om tungere aspekter, såsom om man har en regering, man kan regne med, ingen korruption og meget lidt kriminalitet, et velfungerende skolesystem og sundhedsvæsen, tillid og tryghed. Jeg synes, at det er interessant, at vi i Danmark har de fleste af parametrene i forhold til trivsel, men vi mangler især flere positive sociale oplevelser.”

Hvad skal vi så gøre for mere trivsel? ”Positive casual networks. Når vi to eksempelvis går en tur, er ude i naturen, bevæger os og snakker sammen, da har vi tilstrækkelig evidens til at vide, at det alt sammen har stor effekt på vores velvære og trivsel. Vi to skaber et ”casual network”, som vil skabe nye netværk i livet. Det vil eksempelvis medføre en bedre nattesøvn, en bedre dag i morgen. Det igangsætter altså en positiv spiral. ”Positive casual networks” er interessante, for vi ved ikke, hvad der starter hvad, men vi ved bare, at de eksisterer.

Så tilbage til der, hvor jeg tror, at vi står i en unik situation i Danmark i dag. Mange af de parametre , som vi kan dreje på, er nogle som vi forholdsvist simpelt kan gøre noget ved selv og sammen med vores små netværk. Jeg tror aldrig nogensinde, at der har været et tidsrum eller tidspunkt eller land/område i menneskets historie, hvor der har været større potentiale for et gevaldigt ryk i den rigtige retning ift. trivsel. Og Danmark kan blive et lyspunkt for andre lande som inspiration til at gå samme vej.”

Hvordan hænger trivsel sammen med sundhed? ”Vi har data om mennesker, der trives, ikke trives og mistrives. Data viser, at mennesker, der ikke trives, risikerer et liv, der er op til 10 år kortere end mennesker, der trives. Data viser, at decideret mistrivsel er direkte farligt for sundheden.

Jeg tror, at trivsel er en bonus ved sundhed, og at det hjælper. Jeg vil ikke kalde det en direkte forudsætning, fordi hvad betyder det egentligt at være sund? Kan man have en diagnose og være syg men stadigvæk trives? Det vil jeg mene, at man godt kan. Kan man være fuldstændig fri for enhver fysisk og mental diagnose, have en fantastisk sundhedsprofil fysiologisk og alligevel ikke trives? Det vil jeg mene, at man kan. Men igen i forhold til en positiv netværksteori, vil jeg mene, at trivsel kan øge ens odds for sundhed gevaldigt. Hvordan vi har det fysiologisk vil påvirke, hvordan vi har det mentalt og omvendt. Det mentale er ligeså meget et organ, som andre organer i kroppen, og krop og psyke hænger tæt sammen.

Et vigtigt budskab er, at vi alle er ”just humans”. Det betyder, at vi bare er mennesker. Vi begår fejl og vi er ikke perfekte. Der er en tilgivelse i det. Vi fejler alle sammen, men der er også en opfordring til at bevare ydmyghed: ”easy, you’re just human”. Vi er den tredje chimpanse, der har mistet vores pels. Vi er et enormt avanceret pattedyr, og det bliver glemt nogle gange – på godt og ondt. Det er kun (red. just) homo sapiens, som har en evne til at reflektere over vores tilværelse. Det kan være super tungt til tider. Så vi er det eneste væsen, som kan have ”eksistentielle kriser”, men det er samtidig det, som gør os ret interessante og helt unikke.”

Jeg synes, at Chris har en utrolig god pointe med, at vi alle skal huske os selv på, at vi bare/”just” er “humans”. Vi er alle bare mennesker, og det ligger der en tilgivelse i. En tilgivelse på den måde, at som menneske er ingen perfekte, og det skal vi acceptere. Vi er i stand til at reflektere – men nogle gange gør vi det måske for meget? Vi skal slappe mere af og komme hinanden mere ved. At være social er et fundamentalt behov for homo sapiens, og jeg tror, at vi alle i Danmark kan blive bedre til at være imødekommende og mere smilende – ikke mindst overfor fremmede. Det kan jeg i hvert fald godt selv. Jeg synes, at vi alle i dag skal minde os selv om at smile en ekstra gang  – også til fremmede på gaden. Lad os blive bedre til at skabe flere “positive daglige sociale oplevelser”. Ikke mindst her i den kære juletid.

Jeg ville blive glad for at høre, hvad du fik ud af interviewet. Du kan skrive i kommentarfeltet ❤️

– Kærlig hilsen Julie/HappyHealth – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “English Translation” in the menu. Today I have been talking to Chris MacDonald about well-being and happiness. 

Interview om slankekur og nydelse //Per Brændgaard

Per Brændgaard profilbilledeJeg har været ude og tale med Per Brændgaard, som er cand.scient. i human ernæring, forfatter, foredragsholder samt rådgiver indenfor holistisk sundhed og ernæring. Vi talte særligt om hans syn på sundhed og slankekure. Ikke mindst har jeg fået hans bedste “sundheds- og slankeråd” til jer i dag. Ifølge Per Brændgaard har vi behov for frihed og samtidig noget konkret at fastholde os til. Vi skal bare være i stand til at mestre begge dele. Derudover skal vi nyde. Ægte nydelse vel at mærke…


Hvad er dit sundhedssyn? “Sundhed er at have det så godt som muligt, fysisk, mentalt og socialt. Sundhed er livskraft og energi til at leve et godt liv. Jeg mener, at sundhed er omsorg for sig selv, sin krop, sit sind, andre mennesker, dyr, jord. Mit sundhedssyn er holistisk, hvilket betyder, at det er helhedsorienteret. Helhedsorienteret med fokus på samspillet mellem de forskellige elementer. Jeg betragter fx ikke motion som ren fysisk sundhed, for der er også psykologi og social sundhed på spil. På den måde kan motion faktisk være både gavnlig og det modsatte.”

Mange forsøger i dag at opnå sundhed og/eller at tabe sig ved at gå på kur? Hvad er dit syn på dette? “Slankekure er at opsætte et sæt af ret rigide leveregler, og så er det også præget af, at det er noget, der starter og også slutter igen. Der er to problemer. Det ene er, at man får stress af det, mens man er på kur. Det andet er, at det ikke rigtigt gør noget ved årsagen til problemet. I stedet for fx at fjerne årsagen til overvægt eller lav sundhed, så tror man, at ved at gøre noget helt vildt i en periode, da løser man problemet. Konsekvensen er, at man faktisk bevæger sig længere og længere væk fra årsagen. Det er meget sjældent, at en slankekur er noget, der fører til noget gavnligt. Sædvanligvis fører disse kure til noget skadeligt.

Samtidig anerkender jeg dog, at folk har brug for retningslinjer, da det kan være svært at navigere på egen på hånd. Det handler om for den enkelte på den ene side at være i stand til at kombinere friheden, og på den anden side erkende behovet for at have noget konkret at holde sig til. Problemet er, at ved den måde, folk bruger slankekure på i dag, så glemmer de friheden. Hvad folk virkelig har brug for i dag er at lære at administrere selvbestemmelsen.

Det kurene sælger er, at man slipper for at tage stilling selv, slipper for at vælge selv og slipper for at forholde sig til sine egne vaner, som man måske ikke har det så godt med. Man køber illusionen om, at man på 0,05 kan forvandle sit liv og sin krop til noget helt fantastisk. Det er en drøm, man køber.”

Hvad er så dine bedste sundheds- og slankeråd? “Det er ikke nødvendigvis sundt at blive slank. De bedste råd er jo altid individuelle, men mit indtryk er, at det, som de fleste har brug for, er berøring, kramme/”cuddling”, fysisk nærhed – altså social sundhed. Det er den oversete faktor! Folk har brug for at håndtere deres måde at spise sundt på og dyrke motion på, som ikke samtidig forringer deres mentale og sociale sundhed. 

Måden, man praktiserer sund kost og motion på, påvirker samtidig det sociale liv. Man kan ikke sætte det op på en formel såsom fx, at løbetræning altid er usundt – det afhænger af den enkelte. Det, man selv kan gøre, er at undersøge; hvordan har jeg det egentlig med den her kost eller motion? Oplever jeg det som noget, der stresser mig, eller som beriger mig? Skaber det bedre relationer med andre mennesker, eller gør det mig mere isoleret?”

Men hvis man bare ”giver slip” på sine regler og kure og i stedet for fokuserer på ”at nyde”, bliver man så ikke bare tyk? “Nydelse bliver aldrig et problem. Det, der bliver et problem, er for meget lyst. Når lysten kobles fra nydelsen. I den sunde dynamik opstår der først lyst, og derpå indfries lysten med nydelse. Nyder man det, mens man er i det, så vil nydelsen aftage, om end det handler om at spise chokolade, drikke øl eller vin. På et eller andet tidspunkt vil man blive mæt, og i den sunde dynamik vil man derefter give slip på lysten. Problemet er, når folk nyder for lidt, fordi det medfører, at de ikke kan selvregulere lysten. Nydelsen er altså ikke problemet. Problemet er for lidt nydelse.”

Hvad er så dine bedste sundheds/slankeråd? “Man skal kigge på det hele billede, og det handler altså om mere end fx bare kosten. Man kan fx ikke sige, at så længe man har dækket behovet for næringsstoffer, da har man det godt.

Hvad man selv kan gøre er derfor at øve sig på at spørge sig selv: Hvordan har jeg det egentlig i min krop? Hvordan har jeg det egentlig i mit sind? Hvordan har jeg det egentlig i mit sociale liv? Sundhed skal ikke blive en religiøs bestræbelse på en urealistisk perfekt tilstand. Har jeg et reelt problem? Hvad virker? Hvad virker ikke?

Der er mange, der undgår alle mulige fødevarer, uden de egentlig er overfølsomme eller fejler noget i den sammenhæng. I det tilfælde vil det skabe lidelse fremfor sundhed. Har man derimod et egentligt problem med sin krop, hud eller fordøjelse, da må man forholde sig til det og eventuelt søge den nødvendige hjælp/undgå visse ting.

Jeg er tilhænger af et individuelt og subjektivt syn, og derfor mener jeg, at alle må tage udgangspunkt i sig selv, og hvad der føles godt.”


Jeg blev mindet om vigtigheden af at nyde og tænke helhedsorienteret omkring sundheden. Jeg har tidligere været en, der havde brug for at holde mig til en sundhedskur i den forstand, at jeg, ifølge ovenstående, nok glemte friheden… Per Brændgaards pointe med “ægte nydelse” kan jeg i hvert fald nikke genkendende til. I min egen “healingsproces” var evnen til at nyde nemlig min vej til at komme tilbage til mere frihed – og sundhed!

Håber at du også fik noget ud af interviewet i dag, og husker at nyde – det er nu ikke det værste at skulle gøre mere af! 😉 Hav en rigtig dejlig mandag.

– Kærlig hilsen Julie – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “English Translation” in the menu. Today is about an interview with a nutritional expert, Per Braendgaard. He talks about health, diets and the importance of being able to fully enjoy! 

Interview about social media and technology part 2 //Sabrina


faccee facebbb facebbok faceeee

I dag handler om anden del af mit interview med Sabrina. I første del fortalte Sabrina om hendes beslutning om at fjerne sine sociale medie-profiler og skære ned på brugen af teknologi. (I kan læse om første del, samt hvem Sabrina er HER). I dag forklarer Sabrina om de særlige udfordringer og giver gode råd til dem af jer, der selv leger med tanken om at fjerne/skære ned på sit eget forbrug af teknologi.

Hvad har været den største udfordring ved ændringerne? “Det har været, og er stadig, lidt svært for mig at forstå andres behov for sociale medier og smartphones. Der er ikke noget værre end at være sammen med mennesker, der ikke kan lægge deres mobiler fra sig. I min verden er det som at sige, ”det er hyggeligt at være sammen med dig, men hvad der sker på min mobil er altså vigtigere og mere interessant end dig lige nu” – og er det virkelig tilfældet? Eller er vi bare blevet en del af et samfund, der har glemt at sætte pris på medmenneskelighed? Mange, specielt i tech-verdenen, snakker om at ”the Millennial generation will be the greatest to ever live”, og selvom det måske er rigtig i mange henseender (når det kommer til kreativitet, empowerment, engagement, drive for change), er det formegentlig også den mest narcissistiske og selvoptagede generation. Selfiet er blevet ”the expression of our generation”, og mange teknologier og sociale medier defineres ved dette begreb (selv Apple’s nye iPhone har en ”Selfie mode”). I mellemtiden ligger det implicit i navnet, at det kun handler om ”one self”. Det er på mange måder et antonym til medmenneskelighed, meningsfuld information og ofte egentlig ikke meget bedre end alle de ”betalte reklamer”, som sociale medier også kaster i hovedet på os. Zuckerberg siger selv, at den gennemsnitlige Facebook bruger bliver udsat for 1,700 news feed opdateringer per dag. Mit gæt ville være, at omkring 90% af dem er ligegyldige i form af meningsløse opdateringer eller reklamer. Dvs. over 1,500 ligegyldige beskeder hver dag. Ville du bruge tid på at læse 1,500 ligegyldige SMS’er eller e-mails hver dag?

Føler du dig nogensinde udelukket eller udenfor? Føler du, at du går glip af noget? “Aldrig. For hvad er det jeg går glip af? Hvad der er vigtigt for mig at vide, er jeg sikker på, at nogen nok skal fortælle mig. Jeg vil hellere have, at mine nærmeste ringer mig op i 10 minutter og opdaterer mig om deres liv, så vi kan snakke, grine eller græde sammen, end at jeg skal læse om det på Facebook og se det på Instagram. Hvis de ikke fortæller mig om det, er jeg sikker på, at det ikke er vigtigt. Det, der er vigtigt for mig, er i nuet, og det er også det mest interessante. Om jeg er sammen med en god veninde, går en tur i skoven, spiser lækker mad eller hygger mig på mit arbejde, så er der ikke noget vigtigere for mig end at nyde det, jeg er i gang med.”

 Tror du, at du kommer til at bruge medierne igen/savner du det nogensinde? “Der, hvor jeg kan savne sociale medier, og hvor jeg har meget respekt for dem som værktøj, er, når det kommer til de 10% af opdateringerne, der faktisk ikke er ligegyldige. Hashtag-kampagner for ”social good”, som går viralt, såsom #BringBackOurGirls eller #theworldneedsmore, hvor UN indsamlede $700.000 på 3 måneder, er et godt eksempel. Men dette ser jeg nu alligevel, når jeg læser nyhederne. Gennem mit arbejde bruger jeg stadig sociale medier, da jeg har ansvaret for at udvikle nye marketingkampagner. Så jeg er ikke sluppet helt af med det – dog prøver vi at sikre, at det indhold, vi lægger ud, er meningsfuldt og kommer med et budskab, som f.eks. vores videokampagne ”I See You” hvor vi skabte opmærksomhed på, hvor vigtig øjenkontakt er. Udover det kunne jeg personligt ikke selv forstille mig at bruge dem igen nogensinde. Hvis det skete, bliver det i hvert fald med en mere mindful tilgang…”

Hvad er dine bedste råd, hvis man overvejer at skære ned eller helt fjerne sociale medier m.m.? “Lad være med at tænke så meget over det og bare gør det! Du vil ikke føle dig udenfor eller gå glip af noget. I hvert fald ikke af noget som er vigtigt for dig, din egen lykke og livsglæde. Hvis du beslutter dig for at gøre det, så giv det tid og vær tålmodig med dig selv. Brugen af social medier er mange gange en vane mere end et faktisk behov. Derfor kan det godt tage lidt tid at komme af med vanen at tjekke din mobil, når du står op, eller når du venter på toget og keder dig.

Koncentrer dig i stedet for om at se og snakke med de mennesker, der er omkring dig. Nyd hvor du er, hvad du laver og være taknemmelig for livet og de muligheder, du er blevet givet.”


Er der nogle af jer, der er blevet inspireret til at fjerne/skære ned på brugen af sociale medier og teknologi? Jeg skal i hvert fald helt klart prøve at lave nogle sundere digitale vaner! Det skal der nok komme mere om på bloggen…

Følg med i næste uge, hvor I vil kunne teste, hvorvidt I er afhængige af smartphones, sociale medier osv. Vi skrives ved! 🙂

– Kærlig hilsen Julie – 

//For english version press “google translate” in the menu. Today you can read second part of my interview with Sabrina. Today she explains about the biggest challenges about quitting social media and she gives her best advices on how to quit/minimize your consumption of technology. 

Interview about social media and technology part 1 //Sabrina

Kære læsere,

I dag sætter jeg fokus på et meget aktuelt og for mig utrolig interessant emne, nemlig sociale medier og teknologi. Udviklingen er gået så ufattelig stærkt, og har vi nu fået os selv helt med? Jeg er virkelig i et “love/hate-relationship” med min smartphone og alle dens apps. På den ene side elsker jeg at bruge dem (og gør det utrolig ofte), og på den anden side forbander jeg al den tid, jeg kan bruge (og spilde) i det digitale univers. Jeg har talt med en af mine gode veninder, Sabrina, der har taget det seje spring at lukke sine sociale medie-profiler og reduceret sin brug af teknologi generelt. Sabrina har en utrolig erfaring, både arbejdsmæssigt og personligt, samt stort kendskab til området, hvorfor hun har en masse på hjerte, og svarene er derfor også lidt lange. Jeg vil dog virkelig opfordre jer til at læse dem. De er vise, inspirerende og lærerige! Jeg har i hvert fald opnået meget større indsigt i, hvordan jeg fremover vil (/burde!) håndtere den digitale verden…


Mød Sabrina 
Sabrina bor med sin kæreste i Shoreditch, London. Hun arbejder som CCO for Kovert Designs, der er et ‘research og design house’ dedikeret til at udforske forholdet mellem mennesker og teknologi. Til dagligt har hun ansvaret for salg, marketing, partnerships og har blandt andet også stået for projektet “I see you”
Sabrina har tidligere arbejdet i New York og er uddannet HA(jur.). I 2014 valgte hun at flytte til London og arbejde med tech startups, hvor hun efter en kort periode hos Rainmaking Loft og Venture Scout fandt sit drømmejob hos Kovert Designs.


Hvilke ændringer har du foretaget dig omkring din brug af sociale medier og teknologi? “Da jeg fandt ud af, hvilken negativ indflydelse sociale medier og teknologi havde på mit liv, besluttede jeg at lukke mine sociale medieprofiler og bruge teknologi mindre for at ”reconnecte” med mig selv, mine venner, familie – og især livet. Jeg lukkede mine profiler på diverse sociale medier og slettede applikationer fra mobil og laptop. Jeg har dog beholdt Facebook, fordi det er et godt værktøj til at holde kontakt med venner og familie, nu hvor jeg bor i udlandet. Derudover kontrollerer jeg generelt mit mobil forbrug via applikationen ”moment”. Jeg forsøger at holde mig under halvanden time hver dag, hvilket stort set udelukkende er i forbindelse med mit arbejde. Mit soveværelse er også blevet et mobilfrit område. Jeg tager aldrig min mobil med i seng eller tjekker den som det første om morgenen. Jeg forsøger på bedste vis dagligt at holde en time fri for teknologi på hver side af døgnet. Dvs. ingen mobil eller computer, en time inden jeg skal sove, eller en time efter jeg er stået op.”

Hvad fik dig til at foretage disse ændringer? “Gennem mit arbejde var jeg sammen med 30 “high-powered” entreprenører og CEO’s i Marrakesh på en ”digital detox”. Vi var alle vant til at være ”wired in” hele dagen på mobil og computer, men vi skulle bo i ørkenen uden teknologi og elektricitet i tre døgn. Formålet var at udforske, hvilken indflydelse det ville have på os at tage en pause fra alt det. I de tre dage, jeg var i ørkenen på digital detox, mærkede jeg stor forandring både i krop og sind. Jeg følte mig enormt glad, befriet, afslappet og meget mere som mig selv. Der var et stort positivt flow i mine tanker, da jeg pludselig havde tid til at reflektere og perspektivere over dybere ting i livet. Jeg var tilstede i mine samtaler og fokuseret. Jeg var så meget i nuet og havde det så godt, hvor jeg var. Da det kom til, at vi fik vores smartphones tilbage var det sidste, jeg havde lyst til, at tænde den. Der gik omkring en dag, efter jeg fik den tilbage, før jeg tændte den og havde faktisk stadig ikke lyst. Jeg vidste, at ligeså snart jeg tændte den, ville det flyve ind med e-mails, beskeder, nyheder og sociale medie-notifikationer. I det store perspektiv virkede det ikke vigtigt for mig. Jeg var kommet direkte fra en oplevelse, som havde tilladt mig at reflektere og filosofere over mange af livets store aspekter med nogle af de mest imponerende mennesker, og så virker det ret ligegyldigt at bruge tid på at se fjolle-videoer, selfies, invitationer til natklubåbninger, politiske postulater uden hold i, og hvad der ellers florerer. Hvor jeg var, og hvem jeg var sammen med i nuet, var langt vigtigere. Det føltes meget bedre at være til stede og sætte pris på de små ting, der skete omkring mig, end at skulle tage stilling til de nyheder, der ville komme ind på min mobil. 

Inden jeg tændte min mobil, stillede jeg mig selv spørgsmålet, hvorfor jeg har disse sociale medieprofiler, og hvordan bidrager de positivt til mit liv? Her gik det hurtigt op for mig, at jeg intet positivt argument havde. Tværtimod følte jeg, at det stjal energi, tid og tanker. ”Hvilket billede skal jeg uploade? Hvad skal jeg skrive? Hvorfor har han liked den video? Hvor mange mon liker min nyhedsopdatering? Skal jeg skifte profilbillede? Hvilket signal sender det, hvis jeg liker denne her dokumentar?” osv. Tusinder af tanker og massere af energi på helt ligegyldig information og spørgsmål, som på ingen måde bidragede positivt til, hvad jeg lavede, eller hvordan jeg havde det. 

Derfor var det i sidste ende et ret nemt valg for mig at slette mine profiler og applikationer. Hvis det ikke bidragede positivt til mit liv, men tværtimod havde den modsatte effekt, hvorfor skulle jeg så fortsætte?”

Hvilken effekt har det haft på dig og dit liv? “Det har været en kæmpe befrielse og kun øget min lykke, energi og glæde til livet. Jeg føler sociale medier er et sort hul for tid og energi, som er de to vigtigste og mest kostbare ressourcer i vores liv. Meget af den information, der eksisterer på de sociale medier, finder jeg falsk, da du kun ser det halve billede. Det er svært at give mere en 10-20% af sit sande jeg, når man kun kan poste billeder og korte sætninger. Hertil er der hele selfie-debatten, hvor man gør sit bedste for at se godt ud for at signalere til sin omverden, at man er glad og har det sjovt, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Jeg fortrækker menneskelig kontakt; at snakke med dem jeg holder af ansigt til ansigt og være tilstede i nuet sammen med dem. At lytte, læse deres kropssprog og føle kemien, kontakten og næstekærligheden. Mennesker er livsbekræftende og en stor del af, hvorfor jeg lever.

De vigtigste nyheder, både gode og dårlige, får jeg altid, når jeg mødes med folk eller gennem et telefonopkald, og jeg vil ikke have det anderledes. Jeg kan ikke være der for dem, mærke dem og dele deres glæde eller sorg gennem en besked, men det kan jeg, når jeg ser dem eller snakker med dem. Jeg tror, at mange frygter at gå glip af vigtige nyheder og events, FOMO som man kalder det, men ”at the end of the day”, skal du nok få at vide, hvad der er vigtigt for dig at vide. At jeg ikke længere bliver forstyrret af min mobil og sociale medier gør, at min evne til at fokusere og koncentrere mig er vokset. Jeg er til stede, og mine tanker driver ikke væk. Jeg sover meget bedre, er afslappet og rolig. Jeg har mere tid til mig selv og sætter langt mere pris på de små ting, der sker omkring mig.

Min livsglæde er tydeligt forøget, og det giver kun god mening. Jeg synes, at mit liv omkring mig er fantastisk, og jeg elsker det. Jeg blev forblændet og opslugt af min smartphone og al den ligegyldige aktivitet og information, den forstyrrerede mig med, at jeg glemte at lægge mærke til det.”

Hvad har været det allerbedste ved dine ændringer? “At min tankegang har ændret sig. Negative tanker om kropsidealer, livstil og madvaner er forsvundet, og det har givet mig frihed og plads til at fylde mine hverdag op med en masse positive tanker som drømme, håb og næstekærlighed.”

social mediaMåske vi allesammen burde stille os Sabrinas spørgsmål: Hvorfor har jeg sociale medie-profiler? Hvordan bidrager de sociale medier positivt til mit liv? Jeg kan i hvert fald nikke genkende til, at de stjæler alt for meget tid og energi…

Følg med på fredag, hvor anden del af mit interview med Sabrina kommer på bloggen. Den anden og sidste del handler om Sabrinas største udfordringer ved at stoppe, om hun nogensinde føler sig udenfor, og om hun kommer til at bruge sociale medier igen. Derudover får du hendes bedste råd til, hvis du selv overvejer at lukke eller skære ned på dine sociale medie-profiler.

– Kærlig hilsen Julie – 

//For english version press “google translate” in the menu. Today is about social media and technology. How is your relationship with all that? I have asked a good friend of mine who have reached the point where she no longer uses social media etc. She explains how and why she has made those changes and not least what positiveness it has brought into her life. 

 

Interview about stress //Iris Romerdahl

Jeg har været ude og tale med stressekspert, Iris Romerdahl. Iris gør os klogere på, hvad der sker i kroppen under stress samt giver redskaber til, hvordan vi bedst håndterer det. Hun deler desuden sit syn på, hvad vores største udfordringer er i dag. God læselyst :). 


RIS


Hvad er stress? Psykologisk set er stress, når man er ude for en belastning, der er større end de ressourcer, man har. Der er simpelthen ikke balance mellem belastning/udfordringer og de ressourcer, vi har til rådighed. Stress er dybest set vores gamle ”overlevelsessystem”, som vi evolutionært har fra dyrene. Når vi udsættes for fare igangsættes vores gamle  kamp/flugt/frys system. Når vi snakker stress i dagens Danmark, så er problemet, når man konstant er i denne her ”klar-til-kamp”-tilstand. Det er vi ikke bygget til. Vi er naturligt bygget til en rytme, hvor en stresset periode er kortvarig og efterfølges af, at vi kan slappe helt af. Stress kan være fordelagtigt i situationer, hvor man har brug for ekstremt fokus, fx under en eksamen. Her fremmer stress præstationen. Når jeg taler om stress, da taler jeg især om amygdala, som er en struktur i hjernen, der fortolker, om noget er farligt eller ej og således bestemmer, hvornår vi er stressede.

Hvordan kan det være, at kroppen overreagerer og sættes i ”alarmberedskab”, selvom der ikke er brug for det? “Det kan skyldes amygdala, som er dirigenten. Amygdala lagrer nemlig erfaringer og oplevelser i kroppen, som så kan medføre, at man på et senere tidspunkt reagerer uhensigtsmæssigt. Et eksempel kan være, at amygdala lagrer/husker din chef som farlig, fordi han engang var ubehagelig og råbte af dig. Flere år efter kan du møde en person på gaden, der udseendemæssigt eller duftmæssigt minder om ham, hvorved amygdala sender besked om at starte dit alarmberedskab – altså tolker, at der er fare på færde.”

Hvad kan der ske ved at være i ”alarmberedskab”/stresset over længere tid? “Jeg plejer at forklare det sådan, at vi har et ”indre” og et ”ydre” immunsystem. Det indre genopbygger vores celler og sørger for en konstant healingproces i kroppen. Er vi hele tiden under stress, da bliver det indre immunsystem lukket ned, fordi det fx ikke giver mening, at tarmsystemet fungerer, hvis det handler om liv og død. Under stress bliver al energi pumpet op til musklerne og hjertet, så vi kan gå ud og kæmpe, og så lukker det resten ned. Derfor slider langvarig stress kroppen op. Hippocampus (arbejdshukommelsen) er ofte det, vi først oplever lukke ned, når vi er stressede, fordi stresshormonerne får hippocampus til at skrumpe. Det mærker vi ved, at vi husker dårligere. Det positive er heldigvis, at man meget simpelt kan få hippocampus til at vokse igen ved søvn, sund kost, meditation og motion. Langvarig stress bevirker ubalancer i hele kemisystemet, og det kan på den måde medføre blandt andet dårlig søvn, binyretræthed, kort lunte, humørsvingninger, depression og gøre en diffus.”

Hvordan ved man, om man lider af stress? “Generelt vil jeg sige, at når man er virkelig stresset, da er det typisk omgivelserne, der gør en opmærksom på det. Der er ændringer i humøret, og et typisk tegn er, at man ikke får sovet nok om natten. Der er nogle helt almindelige faktorer såsom ondt i kroppen eller musklerne, der også kan tyde på stress. Er man overhovedet i tvivl, så skal man lytte til sine omgivelser.” 

Hvad kan man selv gøre, hvis man stresset? “Når man er stresset, så er man ”ude af sig selv”. Omvendt, når man ikke er stresset, da kan man sige, at man er ”hjemme hos sig selv” og kan mærke sig selv. Ved moderat stress kan det være fornuftigt at dyrke mere motion. På den måde kan man fysisk ryste stressen ud af kroppen. Er man dog meget stresset og har oplevet stress i længere tid, da er motion faktisk ikke godt, fordi det går hen og bliver ”flugten” og dermed belaster kroppen yderligere. Her har man brug for ro. Motion skal man derfor være meget varsom med i forhold til, hvor stresset man er! Hvad, man selv kan gøre, handler dybest set om, at man kommer tilbage til at være ”sig selv” og kunne mærke sig selv. Man kan således godt være stresset til tider, uden at det er skadeligt, så længe man også sørger for at komme ”hjem til sig selv”. Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der giver denne følelse. For nogen er det at danse i stuen eller at læse en god bog. Hvad end, der giver dig ro og bringer dig tilbage til at være dig selv, nedbringer din stress. Sørg desuden for at få nok søvn! Så kan man holde til meget meget mere. Hos mig hjælper jeg mine klienter med ”amygdala-træning”, som er en metode til at skabe bevidsthed om egne reaktionsmønstre, såedes at amygdala ikke styrer én uhensigtsmæssigt og skaber uhensigtsmæssig stress.”

Hvad tror du er den største udfordring for folk i dag i forhold til stress? “Jeg tror, at vi i dag vil så meget på én gang, at det udfordrer evnen til at være i balance. Vi vil gerne være perfekte som kvinder, som mor, som elsker og som hustru. Vi vil gerne det hele, og det kan bare ikke lade sig gøre! Vi er nødt til at gå meget mere ind i, hvad der vigtigst for mig? Måske er det ikke det samme som for fem år siden, men hvad er det vigtigste her og nu? Vi bliver nødt til at prioritere. Er det vigtigere for mig, at jeg når hjem til mine børn, end at der ikke ligger en arbejdsbunke på mit bord, når jeg går fra kontoret? Det er ikke altid muligt at nå det hele. Samtidig lever vi i dag i et individualistisk samfund med en individ-syn, der kan gøre, at mange opfatter alt som deres eget ansvar. Fx identificerer vi os meget med vores job, hvilket kan medføre, at vi tager alt på jobbet personligt. Vi må lære at adskille os fra arbejdet; vi er ikke vores arbejde, men vi har vores arbejde. Vi bliver nødt til at blive mere realistiske.”

Jeg håber, at i blev gjort lidt klogere på, hvad stress er for en størrelse. Jeg bed særligt mærke i Iris’ pointe med vigtigheden af at prioritere og balancere. Man kan jo ikke nå det hele, men det prøver jeg nok for ofte alligevel… I pressede situationer skal jeg også blive bedre til at mærke efter min krops behov –  har den brug for en løbetur eller ro? Hvad fik du ud af i dag? Følg desuden med på onsdag, hvor du kan teste, om du er stresset, og i så fald hvor stresset du er og få gode råd til, hvordan du bedst håndterer din situation. Læs mere om Iris og hendes behandlinger på hendes hjemmeside HER.

//For english version press Google Translate in the menu. Today’s interview is about a stress expert explaining what stress is, why it is harmful and what you can do about it.