Snacker du for meget?

2014-11-23 00.23.5812092174_10153202330311586_1892121614_nFanger du dig selv i at snacke efter aftenmåltidet, eller endda lige inden du skal sove? Det kan være utrolig frustrerende for mange, da de ofte har spist sundt og passet på kroppen hele dagen og så “falder i” sent på aftenen.. Det kan ofte spænde ben for velværet, sundheden og et ønsket vægttab. Der er dog ofte meget simple årsager til dette aften-snackeri.


Protein og blodsukker. Det kan handle om, at du ikke spiser nok proteiner i løbet af dagen. Proteiner er med til at gøre os mætte, og spiser man ikke nok, kan man opleve at have cravings og føle sig småsulten.
Derudover kan det også skyldes, at dit blodsukker er ude af balance. Hvis du ikke spiser nok fedtstoffer og får for mange kulhydrater, kan det sætte dit blodsukker på en rutsjebanetur, som giver dig cravings og nedsætter din forbrænding. Husk det gode fedt! En håndfuld nødder om dagen er en god start.

Stress. Sidst men ikke mindst kan det handle om, at du er for stresset. Når man er stresset, går kroppen i “alarmberedskab”. Kroppen skelner ikke mellem forskellige type stress, og når den er under alarmberedskab, da indstiller den sig på at tage på i vægt. I gamle dage var dette hensigtsmæssigt, hvis der fx ikke var nok føde. Derfor kan man under stress føle sig sulten hele tiden. Prøv at lytte til din krop. Er den virkelig sulten og mangler mad? Eller er den måske snarere stresset? I så fald sørg for at slappe af og få ro dagligt. Kom tidligt i seng og du vil hurtigt kunne mærke, at kroppen kommer i balance, og du vil blive mindre sulten.

– Kærlig hilsen Julie/HappyHealth – 

Følg mig på Facebook og Instagram


//Snacking too much? 

Do you ever find yourself snacking too much or late at night? Too many this is very frustrating if they have managed to eat healthy all day and then end up ruining it late at night. It can hamper weight loss and health. Luckily there is often very simple reasons to your “over snacking” 

One reason can be that you do not eat enough protein during the day. Protein makes us feel full and if you lack proteins you will be wanting to snack a lot. 

Other than that snacking can also be caused by imbalances in your blood sugar. If you do not eat enough fat and eat too many carbohydrates you will send your blood sugar out of control. This will slow down your metabolism and give you cravings. Do not forget the healthy fat! A handful of nuts every day is a good start. 

Last but certainly not least it can be caused by too much stress. When you are stressed your body will slow down the metabolism and try to gain weight. In the old days this was very appropriate, if for example, there was not enough food. That is why most people feel like eating too much during stressful periods. Listen to your body and ask yourself if it is a real hunger or because you are stressed? Go to bed early and get some daily rest.

– Love Julie/HappyHealth – 

Follow me on Facebook and Instagram

Veganer, vegetar, kødspiser eller lidt af hvert?

porridgee suppeepancakee

At spise vegetarisk og vegansk bliver en af de helt store tendenser i 2016. For mange betyder dette ikke, at man aldrig spiser kød, men at man blot et par gange om ugen spiser “meat-free” (ingen kød). Personligt følger jeg aldrig nogen form for diæt, kur eller lignende, men denne “bølge” er jeg dog røget med på. Læs med i dag om hvorfor.  


Når det kommer til kost, går jeg ind for at nære kroppen med ægte og naturlige råvarer. Det vil sige, at jeg såvidt muligt spiser rene og uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller kunstige smags- og sødestoffer.

Derudover går jeg efterhånden meget op i, at min kost samtidig er bæredygtig – for min krop og miljøet. Dette er en af grundene til, at jeg er begyndt at praktisere “meat free monday” og altså er røget med på den grønne bølge.

Meat free Monday handler om, at man ugentligt ikke spiser nogle former for kød, og det har både sundhedsmæssige, miljømæssige og ikke mindst etiske fordele.

Sundhedsmæssige årsager

Flere studier peger på, at der er sundhedsmæssige ricisi forbundet ved for stor indtagelse af rødt kød. For meget rødt kød menes blandt andet at kunne have en sammenhæng med visse kræftformer, maveproblemer, åreforkalkning og blodpropper. Ernæringsrådgiver, Per Brændgaard, anbefaler, at man spiser mindre end 500 g rødt kød om ugen. Kød er hårdere for fordøjelsen, og det kræver mere energi og arbejde for kroppen at nedbryde det. Det er sundt med en ugentlig pause, hvor kroppen således kan bruge mere energi på andre processer.

Miljømæssige årsager:

Når man spiser rødt kød, bidrager man til større belastning og forurening af miljøet. En artikel beskriver et studie, der viser, at kødspisere, som spiser 100 g kød på en dag, udleder 7,19 kilo CO2 om dagen. En vegetar udleder til sammenligning 3,81 kilo CO2 dagligt. Danskerne placerer sig endda i toppen, hvad angår mængden af kødindtagelse.

Etiske årsager:

De fleste kødproduktioner medfører lidelse og skade på dyrene. De bliver alt for ofte behandlet ekstremt dårligt, står tæt pakket og har kun meget små arealer at bevæge sig på. Det er intet mindre end skrækkeligt, og det vil jeg virkelig ikke støtte! Medmindre man helt stopper med at spise kød, da er det mest etiske og bedste alternativ at købe fritgående og økologisk. Når jeg nu spiser kød i mindre grad end tidligere, da har jeg mulighed for at købe det dyrere og ofte økologiske kød, når jeg endelig spiser det.

Priserne går langsomt i den rigtige retning, om man kan fx finde økologisk oksekød (dog med højere fedtprocent) i Netto til samme pris som det ikke-økologiske.


Jeg udelukker altså ikke rødt kød fuldstændigt fra min kost men spiser det med måde. Jeg har altid elsket en stor, rød bøf, men efterhånden spiser jeg det slet ikke ligeså ofte. Efter jeg er begyndt at skære ned på indtagelsen, har jeg oplevet, at min lyst er blevet væsentlig mindre. Det skyldes nok, at jeg oplever mere lethed i kroppen og mere energi, når jeg ikke spiser rødt kød. De fleste dage om ugen opnår jeg mine proteiner primært fra kylling, fisk, æg, nødder, linser og bønner.

Allerede på fredag vil jeg give jer en opskrift på et lækkert, mættende og sundt “meat-free” måltid.  

Kunne du overveje at indføre meat free monday? Eller har du allerede erfaringer med det? Del gerne med os alle i kommentarfeltet. ❤️

Husk at det er næste uge, hvor du har mulighed for at være med på HAPPY 2016 KICK START forløbet. Stay tuned!

– Kærlig hilsen Julie/HappyHealth – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “English Translation” in the menu. Today it is about meat-free Monday. I have not turned vegan, vegetarian and I do still eat meat. But less than before and I have 1 or 2 days every week where I eat vegetarian. It has environmental, ethical plus healthcare benefits. 

The Gut is the new “black”

“Sommerfugle i maven”
“Ondt i maven af nervøsitet”
“At brække sig af grin”
“Følge sin mavefornemmelse”
…..


Vi omtaler faktisk ofte maven i vores dagligdag, uden vi helt tænker over det. Udtrykkene hænger nu også godt sammen med, hvor stor en indflydelse tarmen faktisk har på vores velbefindende – mentalt og fysisk. Maven og tarmene er ikke blot til for at fordøje din mad, men de er meget mere komplekse end som så. Tarmsystemet har på det seneste været det store fokus indenfor sundhedsverdenen – at det nærmest kan kaldes sundhedens nye “sort”. Tarmen har været et hidtil lidt underkendt organ, som flere eksperter, læger og forskere nu hylder som et utrolig vigtigt, fantastisk og ikke mindst komplekst organ.

Jeg kastede mig selvfølgelig hurtigt ud i den nye dille og gik straks i gang med at læse de nye bøger om tarmbakterier, herunder “Tarme med charme” af forsker Giulia Enders og “Hjernens nye liv” af neurolog David Perlmutter, som begge er kilderne til dette indlæg.

Lider du af oppustethed eller forstoppelse?

Føler du dig nogensinde nedtrykt, træt eller har koncentrationsbesvær uden forklaring? 

Kan du ikke tabe dig? 

– I så fald kunne det måske tyde på, at du burde overveje din tarmfloras balance…

David Perlmutter påpeger i hvert fald, at en type bakterier, de såkalde Firmicutes, fremmer fedtoptagelsen:

“Ydermere har vi netop konstateret, at højere Firmicutesniveauer ligefrem aktiverer gener, der øger risikoen for svær overvægt, diabetes og sågar hjerte-kar-sygdomme.”
– David Perlmutter, Hjernens nye liv, s. 39

Jeg tror, at de fleste som minimum kender til oppustet mave og ubehag (det gør jeg!) for ikke at nævne alle dem, der oplever irriteret tyktarm og andre større fordøjelsesproblemer… Der er efterhånden mange evidensbaserede beviser på, at tarmens funktion og tarmbakterier ikke blot kan medføre ubehag, men at de også hænger nøje sammen med alt fra overvægt, lykke, humør, depression, stress, immunforsvar, demens, alzheimer – ja, de fleste sygdomme, skavanker og processer i kroppen kan faktisk kobles til tarmen på det ene eller andet niveau, ifølge eksperterne. Det menes, at man endda har en anden “hjerne” i tarmen, som kommunikerer med hele kroppen.

Det er alfa og omega at sørge for balance i maven. Tarmbakteriernes balance påvirker din evne til at optage næringsstoffer og påvirker derigennem ikke mindst dit humør. Mangel på næringsstoffer kan gøre dig trist og direkte deprimeret. Ifølge Giulia Enders kan en dårlig tarmflora fx være årsagen bag mange “uforklarlige” depressioner og andre psykiske lidelser.


Hvordan skaber du så en sund tarmflora?

Ifølge David Perlmutter kan alle genoprette en dysfunktionel tarmflora, og allerede indenfor en uge kan de fleste mærke en forskel. I bogen findes mange råd, nogle mere specifikke end andre, og jeg har her samlet de mest centrale kostråd, som alle vil fremme et sundt bakteriemiljø i tarmen.

Spis mindre kulhydrat og mere fedt af den gode kvalitet. En kost med højt sukkerindhold og få fibre fremmer skadelige bakterier. Jo mere kulhydrat og sukker der indtages, desto sygere bliver tarmfloraen. Vores stofskifte foretrækker fedt som brændstof, fedt af høj kvalitet vel at mærke. Indtag: ekstra jomfru-olivenolie, sesamolie, kokosmælk, ghee (klaret smør), avocado, nødder, frø og ost (undtagen blåskimmelost).

Spis en masse grøntsager og frugt med lavt sukkerindhold

Spis protein fra gode kilder: Hele æg, fritlevende fisk, græsfodrede dyr og vildt.

Vælg fødevarer med højt indhold af probiotika, såsom fermenterede fødevarer, da de fremmer et surt miljø, der dræber skadelige bakterier. Fermenterede fødevarer har gennemgået en metabolisk proces, hvor bakterier eller gær omdanner kulhydrat, fx sukker, til alkohol eller organiske syrer. Indtag: A38, pickles, kimchi, sauerkraut og kombucha-te (jeg har været i gang med at brygge kombucha-te i et lille stykke tid nu. Mere om dette skal nok komme på bloggen snart). Det bedste er naturlige kilder, men man kan også få probiotika som tilskud.

Spis økologisk. Fødevarerne skal være fri for genmodificerede organismer og gluten (som kan gemme sig mange steder).

“Mentjnikov mente, at ældelse skyldtes toksiske bakterier i tarmen… “
– David Perlmutter, Hjernens nye liv, s. 189

For mange er rådene ikke nødvendigvis revolutionerende eller nye, men forklaringen bag og ikke mindst de fermenterede fødevarer har været en øjenåbner for mig. Den var ny! 😉

Læs med på fredag og få opskriften påghee ghee (klaret smør). Jeg har brugt det i min kost i snart to måneder nu – og det kan anbefales! Ghee er det rene smørfedt uden laktose og næsten ingen kasein (mælkeprotein), som gør det perfekt at stege i, plus det har en utrolig gunstig effekt på tarmene (og dermed hele kroppen jf. ovenstående). Mere om dette på fredag. Vi skrives ved! 🙂

Et glad sind starter med en glad mave!

– Kærlig hilsen Julie – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “English Translation” in the menu. Today it’s about the gut and how it has a tremendous effect on mind body and overall health. I recommend two books written about the subject plus I gives the authours’ best nutritional advices for a healthy gut. 

My Best Travel Tips

IMG_8293IMG_8101Kære læsere

Føler du nogensinde rejsestress ved tanken om at være væk fra dine sunde vaner og ende med ekstra kilo på sidenbenene? Den følelse kender jeg alt til, men jeg har efterhånden endelig lært, hvordan jeg skal rejse, så jeg undgår både stress og de ekstra kilo 😉

Som I, der følger mig på Instagram, ved, så har jeg lige været 6 dage i Italien. Der har den selvfølgelig stået på en masse fantastisk italiensk mad, pizza og pasta. Og hvor har det været lækkert! Jeg nød det virkelig i fulde drag, men det er faktisk ikke noget, jeg altid har været særligt god til… Engang kunne jeg have svært ved at nyde en ferie fuldt ud, fordi jeg brugte alt for meget energi på at bekymre mig om at være sund og ikke ende med de ekstra kilo. Og hvilken skam – særligt når det endda slet ikke behøver at ende sådan. Det er nemlig muligt at både nyde og koble helt af uden at blive hverken tyk eller usund. Tværtimod så er det altså ren sundhed for sjæl og krop at komme ud af rutinen og bare være til og slappe af – både mentalt og fysisk.

Hvordan slår vi så den dårlige samvittighed ihjel og undgår de ekstra kilo? Her kan i læse mine bedste rejsetips, der i hvert fald fungerer for mig:

Hav den grundlæggende sundhed (og maven!) i orden: Først og fremmest sørger jeg for at vedligeholde mine grundlæggende sundhedsrutiner: jeg medbringer mine vitaminer og livets olie. Derudover medbringer jeg probiotika, fiber husk og kamillete-breve for at holde min mave sund og i gang (den har det med at gå liiidt i stå på en ferie, hehe).

Bevæg dig: Sørg for at være aktiv – men på den sjove måde! Når jeg er på ferie, så har jeg endelig lært ikke at sætte mål på forhånd som fx at skulle løbe, gå i fitness eller anden motion. Det vil blot medføre pligter og stress – og dårlig samvittighed, når man ikke får det gjort alligevel. Lige såvel som din hjerne har brug for ferie, så har din krop det også – og det kan man ligeså godt udnytte, når man rejser. Det betyder dog ikke, at jeg slet ikke bevæger mig! IMG_8183Min rejse i Italien stod bl.a. på en masse shopping, og der er jeg sikker på, at vi fik gået kilometervis! Derudover boede vi i et smukt naturområde med bjerge og bakker, hvor vi vandrede rundt for at se det hele. Selvom målet ikke var motion, så fik jeg altså rørt mig en masse alligevel.

Er man afsted, hvor turen hverken står på shopping eller vandretur, da svøm en ekstra omgang i poolen, gå en tur langs stranden eller dans ekstra godt på natklubben. 🙂

Spis godt men gå ikke amok: Når man er ude at rejse, så er man ofte ude at spise en del på restaurant. Tidligere fandt jeg hurtigt det sundeste på menukortet fremfor at vælge det, jeg havde allermest lyst til.. Sådan rejser jeg altså ikke i dag! Der er nemlig plads til at nyde lækre spændende retter – for mig er nøgleordene bare moderation og prioritering. Hvad har jeg mest lyst til? Hvor meget behøver jeg at spise for at blive tilfredsstillet?

IMG_8255

Prioritér: Når jeg fx vidste, at vi skulle ud og spise lækker italiensk pasta om aftenen, så var det bare ikke den dag, at jeg også spiste en tung pastaret til frokost eller stor is om eftermiddagen. Jeg spiste hellere lidt lettere i løbet af den dag og prioriterede på den måde at nyde pastaretten fuldt ud om aftenen.

Moderér: Italien er kendt for deres lækre is, og dem fik vi da også et par stykker af. Jeg spurgte mig selv, hvor meget jeg behøvede at spise for at blive tilfredsstillet? Jeg valgte derfor bare et par kugler hver gang fremfor en kæmpe is med det hele. Lidt, men godt!

Vand, vand, vand: En ferie betyder typisk også mere alkohol og læskende drikke. Dette punkt er nu ret nemt for mig, da jeg aldrig har været særlig vild med hverken sodavand og lignende. Jeg prioriterer i hvert fald i højere grad lækker mad og desserter. Derfor holder jeg mig altid til vand og danskvand. Du er selvfølgelig på ferie, og du skal ikke føle afsavn. Det handler igen om prioritering. Hvad har du mest lyst til? Det skal ikke være alt eller intet.

Har du alligevel svært ved at slappe af og nyde så mind dig selv om, at du efter ferien er tilbage til dine vante sunde vaner, og at du netop derfor med ro i sindet ”kan bryde ud”.

“Det er ikke, hvad du gør i ny og næ, der gør dig hverken tyk eller usund – det er, hvad du gør i hverdagen, der tæller.”

– Kærlig hilsen Julie – 

Følg mig på Facebook og Instagram

//For english version press “google translate”. Today you’ll get my best travel tips. Once I struggled with letting go of my healthy habits while traveling. Today I know better. I have finally learned how to travel without loosing any joy or gaining weight! 😉  

Livet er fedt!

IMG_1789

I, der har fulgt min blog gennem længere tid, er efterhånden klar over, at jeg virkelig sværger til olier og sunde fedtstoffer. Men de er altså også bare vigtige i alle kroppens sammenhænge. Fysisk og mentalt er det essentielt med sundt fedt! ”Livets olie” indeholder den optimale sammensætning af omega-3, omega-6 og omega-9. Sundt fedt gavner stort set alle processer i kroppen og ikke mindst din evne til at være glad. Mangel på det sunde fedt kan være årsag til blandt andet depressioner. Hver dag tager jeg mellem 1-3 spiseskefulde ”Livets Olie – kvinde” , afhængigt af mit behov. I stressede perioder tager jeg nemlig mere. Jeg tager altid en spiseskefuld om morgenen, så kroppen kommer i balance allerede fra starten af dagen. Jeg indrømmer, at det ikke smager godt, men jeg har efterhånden vænnet mig til smagen, og jeg har ingen problemer med at tage det længere. Det er en god ide at have en smule vand med citron i klar til at skylle ned med bagefter, hvis man synes, at det er slemt. Man kan også blande det i smoothies og lign. Det gjorde jeg i starten. Men nu tager man det jo heller ikke for smagens skyld. 😉 Jeg bilder mig i hvert fald selv ind, at olien har en utrolig stor effekt på mig. Når jeg tager den jævnligt oplever jeg en meget flottere hud og færre bumser! Og mine albuer bliver helt bløde og fine. Og så har jeg heller ikke så mange cravings, når jeg får nok af de gode fedstoffer.

– Livets olie ligger til en vejledende pris på 198 kr. Den kan dog findes billigere på nettet. Derudover kan den købes i de fleste helskostforretninger.

//The ones following my blog start to know that I consume a lot of oils and healthy fats. But they really are that important for all the mechanisms in the body. Both physical and mentally healthy fats are essential. “Oil of Life” contains the optimal composition of omega-3, omega-6 and omega-9. Healthy fats are important in the ability to secrete happy hormones, feel mentally well and to be happy. Lack of healthy fats can be a contributing factor in depression. Every day I take 1-3 tablespoons of “Oil of Life – woman”. During stressful times I take most. I always have 1 tablespoon in the morning. This way I get my body balanced from the beginning of the day. This prevents cravings the rest of the day too. I admit that it does not taste good, but I have gotten used to the taste. If you think it is very bad a good tip is to prepare some water with lemon juice to wash down with. You can also mix it in a smoothie etc. But remember, you are not consuming the oil for the flavour. 😉 When consuming the oil on a regular basis my skin gets a lot prettier and I experience less breakouts and redness. My hands and elbows get so soft, too. I have less cravings and feel less hungry – when the body has what it needs it does not long for anything.