Når du kigger dig selv i spejlet, hvad ser du?
Bider du mærke i dine fortrin?
Eller finder du straks al det, som du gerne ville ændre?
Selv-kritik er noget, vi alle kender til, og det er der faktisk en rigtig god grund til… Men kritik er ikke godt! Når du kritiserer dig selv, eller andre, opnår du dårligere fremgang, samarbejdsvilje og utilfredshed. Når man er meget selvkritisk, opnår man blandt andet dårligere selvtillid, ringere motivation for at gøre noget godt for sig selv – og ja, mindre glæde!
Jeg kender selv til at kunne blive i helt dårligt humør eller ked af det, hvis jeg stirrer mig blindt på et eller andet, jeg er utilfreds ved. Og når først jeg har rettet mit fokus – ja, så bliver problemet kun større og større.. Men det gider jeg simpelthen ikke spilde min tid på. Jeg vil være i godt humør og være fyldt med energi!
Det er menneskeligt at bide mærke i det negative. Dette er rent faktisk en evolutionær overlevelsesmekanisme, der har hjulpet til vores overlevelse. Det var jo vigtigere at bemærke den farlige ulv fremfor den smukke blomst i skoven. Denne mekanisme er dog knap så hensigtsmæssig i dag, hvor vi sjældent står overfor en livstruende fare. Ikke desto mindre betyder det, at vi i dag må gøre en aktiv indsats for at vende vores tanker og fokus på noget mere positivt.
Dette gælder også de briller, som man anskuer sig selv på. Den ene bums i panden, eller bukserne der strammer lidt mere end normalt, kan fuldstændigt stjæle vores billede og få os til at føle os grimme, forkerte og utilpasse. Og endnu værre er det, når det oftest ikke er noget, andre overhovedet bemærker – eller i hvert fald langt fra synes er så galt, som man selv synes…
Når man kritiserer andre
Generelt om kritik gælder, at når en person føler sig kritiseret, da føler personen sig anklaget og vil højst sandsynligt gå i forsvarsposition. Når man kritiserer andre, om det gælder en kollegas arbejde, en kærestes uopmærksomhed, eller hvad end det kan være, opnår man modvilje fremfor samarbejde og forbedring. Når man modsat roser en person, da vil denne person føle sig værdsat, og du vil her opnå samarbejde og forbedring. Alle mennesker, andre og dig selv, er følelsesmæssige skabninger, hvilket betyder, at vi handler ud fra vores følelser. Kritik frembringer følelser såsom uretfærdighed, modvilje, foragt. Ros frembringer følelser såsom selvtillid, tilfredshed, glæde og værdsættelse.
Kritik af andre gavner altså ikke din situation. Hvad tror du så, kritik af dig selv gør? Nemlig! Heller intet godt!
Når du kritiserer dig selv
Når du kritiserer dig selv får du mindre selvtillid, mindre tiltro til egne evner og derved mindre motivation til at kunne skabe de ændringer og forbedringer i dit liv, som du drømmer om.
Ingen af os er perfekte, og har vi de kritiske briller på, så vil vi alle sammen kunne køre os selv ned i et negativt hul. Tag de realistiske briller på og acceptér, at du ikke er perfekt! Det er der alligevel ikke nogen af os mennesker, der er. Tag derefter de positive briller på og bemærk de facetter ved dig, som gør dig skøn, dejlig og til noget helt særligt.
Hvis du er meget selv-kritisk
Prøv at stille dig foran spejlet og find tre ting ved dig selv, som du er glad for og mærk den behagelige effekt, det har på din krop og dit humør. Er man meget selv-kritisk, kan dette være en god øvelse at gøre dagligt.
At fokusere på det positive fremfor det negative kræver øvelse, men hjernen vil efterhånden begynde at skabe nye nervebaner, der automatisk vil gøre dine “briller” mere positive.
When you look yourself in the mirror, what do you see? Do you admire your beautiful attributes? Or do you immediately find all the things you want to change about yourself?
Self-criticism is something we all do, and there is actually a really good reason for that… But criticism is not good! When you criticize yourself or others, you get less cooperation and more dissatisfaction. When you are very self-critical, you fell less happy, confident and motivated to do something good for yourself.
I know the feeling of being in a bad mood or feeling sad after focusing on something about myself, that I do not like. Once I have directed my focus – yes, the problem only gets bigger and bigger .. But I do not waste my time with something like that! I want to be happy and full of energy as much as I can!
It is human to take note of the negative. This is actually an evolutionary survival mechanism that has helped us to survive. It was more important to note the dangerous wolf rather than the beautiful flower in the forest. This mechanism is less appropriate today, though, since we rarely face a life-threatening danger. Nevertheless, this means that we must make an active effort to turn our thoughts and focus on something more positive.
This is also true for “the glasses” we wear. The one pimple on our forehead, or the pants that tightens too much are able to completely steal our image and make us feel ugly, wrong and uncomfortable. Even worse, our problem is usually something others do not even notice – or at least they do not think it is nearly as bad as we think ourself.
When you criticize others
Generally, criticizing others will make that person feel accused and make him/her defensive. When you criticize others, whether it comes to a colleague’s work, a boyfriend’s lack of attention, or whatever it may be, the person obtains resentment rather than cooperation and improvement. When you, instead, praise someone that person will feel appreciated and you will achieve cooperation and improvement. All people, others and yourself, are emotional creatures, which means that we act on our feelings. Criticism produces emotions such as injustice, resentment, contempt. Praise produces emotions such as confidence, satisfaction, joy and appreciation.
Clearly, criticizing other people do not benefit your situation. What do you think criticism of yourself does? Exactly! Nothing good, either!
When you criticize yourself
When you criticize yourself you feel less confidence, less confidence in your own abilities, thus less motivation to create the changes and improvements in your life that you dream of.
None of us are perfect and if we put on the critical glasses we will quickly be able to run ourselves down into a negative gap. Put on the realistic glasses and accept that you are not perfect! None of us is anyway. Then put on the positive glasses and note all the facets of yourself that makes you beautiful, lovely and special.
If you are very self-critical, try this:
Stand in front of the mirror and find three things about yourself that you are happy about. Feel the pleasant effect it has on your body and your mood. If you are very self-critical, this can be a good exercise to do every day.
To focus on the positive rather than on the negative takes practice, but the brain will gradually begin to create new neural pathways that will automatically make your “glasses” more positive.
2/2. Dette er anden del af to indlæg. (Læs første indlæg HER)
Engang havde jeg cyster på æggestokkene (PCO), udeblevne menstruationer, fertilitetsproblemer, irriteret hud mm.. Det var dengang, jeg var, hvad jeg selv kalder, “usund sund”. Mine bestræbelser på sundhed var for kontrollerende og gjorde mig følelsesmæssigt stresset. Og denne stress udløste alle ovennævnte symptomer (Læs om min historie HER. Bemærk det kan være svært at forstå dette indlæg uden også at læse det første).
Uanset hvor sundt du spiser, eller hvor meget motion du dyrker, så har jeg lært på egen krop, at det aldrig kan opveje effekterne af stress, manglende nydelse og glæde.
Som I ved fra første indlæg, så endte min historie “lykkeligt”! Jeg er kommet af med ALLE mine symptomer. Ingen cyster på æggestokkene (PCO), min cyklus fungerer normalt, intet hårtab eller uren hud, og meget mere energi!
I dag fortæller jeg, som lovet, hvad jeg helt konkret har gjort (og stadig gør) for at nå hertil:
Gennem min 7 år lange ”rejse” var det begyndt at gå op for mig, at trods alle mine sunde bestræbelser på sundhed, så fik jeg jo stadig ikke min menstruation? Jeg havde stadig cyster på æggestokkene? Min krop fortalte mig ganske simpelt med alle disse symptomer, at jeg jo netop ikke var sund. Og jeg vidste, at det betød, at jeg stadig var stresset. Og dét tror jeg! Sat lidt på spidsen så havde jeg i al den tid målt min sundhed ud fra, hvor mange grøntsager jeg spiste, og hvor meget jeg fik trænet. Dette var tydelig ikke vejen frem. Jeg besluttede mig for, at målet for min sundhed fremover skulle være glæde og velvære. Det var jo, hvad min krop SKREG efter.
Dette betød, selvsagt, en større ændring i min livsstil og tilgang. Det var ikke noget, jeg kunne ændre fra den ene dag til den anden, men stille og roligt mærkede jeg gode effekter af mit nye ”mål” for sundhed.
For et halvt år siden fik jeg endelig mine menstruationer igen og har ikke længere cyster på mine æggestokke. For mig taler min nye livsstil sit klare sprog: Jeg er nu ”sund sund”. En velfungerende krop og et godt humør er symptomer på ægte sundhed.
Usund sund
Tidligere spiste jeg kontrolleret og super sundt. Det var sjældent, at jeg spiste usundt. Jeg havde efterhånden utrolig nemt ved at lade være. Men jeg nød jo ikke at lade være. Inderst inde havde jeg jo også vildt meget lyst til søde og lækre sager. Og når jeg så endelig spiste noget ”forbudt”, gav det mig skyldfølelse, dårlig samvittighed og endnu mere stress! Suk!
Træningsmæssigt dyrkede jeg 1-1,5 times motion 4, og endda nogle gange 5, gange om ugen! Jeg brugte utrolig meget mental energi på at få min kalender til at gå op, så jeg kunne nå det hele ved siden af studie, veninder, familie og kæreste. Og var der ikke tid til det hele? Ja, så var det altså ikke træningen, der blevet streget i kalenderen, men snarere en aktivitet, der højst sandsynligt havde været mere behagelig og hyggelig… Således kunne der altså hurtigt ryge lidt for meget fra glædeskontoen i løbet af sådan en uge, kan I nok se.. Set i bakspejlet giver det for mig rigtig godt mening, at min krop var stresset og usund.
Sund sundhed
I dag lever jeg efter det klassiske kostprincip 80/20. Jeg spiser altså stadig rigtig sundt en stor del af tiden, men jeg sørger for, at der aldrig er noget, der er ”forbudt”. Derudover sørger jeg for også at spise ”hvad jeg har lyst til”. Jeg prøver at holde det til weekenden og hyggelige stunder, men sker det på en mandag? Så går det nok. Det vigtigste er, at jeg ikke stresser over det. Den indstilling har virkelig flyttet bjerge for mig. Tro det eller ej, så er chokolade og kage blevet en utrolig vigtig del af min sunde livsstil i dag. Det giver mig nemlig mere nydelse – og det er sundt! Generelt sørger jeg for at spise en masse sunde fedtstoffer, en masse vand, grøntsager, gode proteiner og ganske få hurtige kulhydrater. Denne slags kost virker nemlig anti-inflammatorisk og dermed afstressende på kroppen.
Hvad angår min træning, har jeg også lavet drastiske ændringer. I dag træner jeg MAX tre gange om ugen. Et træningspas består for mig i dag á 5-10 minutters opvarmning (cross-maskine, løb eller powerwalk), 25 minutters cirkeltræning med styrkeøvelser og slutter af med 10 minutters udstrækning og yoga-øvelser og foam roll. Og jeg elsker, at det i alt tager under 50 minutter! Jeg træner altså langt mindre i dag end tidligere. Derfor var det også så overraskende for mig, at jeg faktisk tabte mig med min ”nye kost og træning”. Vægttab var dog aldrig mit mål, men det fortæller mig blot endnu engang, hvor velfungerende en krop (og stofskiftet!) er, når man ikke er under stress. Jeg er derfor af den overbevisning, at det allervigtigste i min træning er udstrækning og yoga-øvelser. Dem går jeg derfor aldrig på kompromis med, når jeg træner.
Som I kan se, er temaet for min livsstilændring at give slip, have ro, nydelse og velvære. Og det har fået mig SÅ langt! Tænk, at det har fjernet mine cyster! Jeg synes stadig, at det er så vildt! Derfor sørger jeg i dag for at undgå at skære gode stunder fra i min uge. Jeg prioriterer det utrolig højt at se de mennesker, der gør mig glad. Hvis tiden brænder på, så skipper jeg i dag hellere en enkelt træning fremfor en grine-mavekrampe med en dejlig veninde. Derudover prioriterer jeg ugentligt at sætte en aften af til mig-tid. Her er jeg helt alene og hygger mig med god mad, en god film eller bog, et langt varmt bad, fodbad eller hvad som helst, der giver mig nydelse og afslapning. Det er ren sundhed for sjæl og krop.
Selvfølgelig kan jeg stadigvæk blive stresset, og når det sker, påvirker det utroligt hurtigt min cyklus. Men jeg ved, at jeg er på rette vej, og at jeg skal fortsætte af samme spor. Og jeg har det efterhånden rigtig godt med, at mit mål med min hverdag er GLÆDE.
2/2. This is the second part of a post. (Read the first post HERE)
I once suffered from cysts on my ovaries (PCO), no periods, fertility problems, break-outs, etc. .. I was what I call, “unhealthy healthy”. My efforts to be healthy was too controlling and made me emotionally stressed. And this stress triggered all the above symptoms (read about my story HERE. Note it can be difficult to understand this post without having read the first). No matter how healthy you eat, or how much exercise you do, I’ve learned that it can never compensate for the bad effects of stress, sadness, lack of pleasure and happiness.
As you know from the first post, my story ended “happily”! I got rid of ALL my symptoms. No cysts on my ovaries (PCO), my cycle is back to normal, I am perfectly fertile, no more hair loss or break-outs!
Today I tell you what I’ve done I to get here:
Through my 7-year-long “journey” I started to realize that no matter how “healthy” I was I still did not have my periods? I still had PCO? With all these symptoms my body very simple told me that I was not healthy. And I knew it meant that I was still stressed. For a long time the way I measured my health was by how long I ran and how much carrots I ate. This was clearly not the way to get healthy (or happy!). I decided that from now on the measure for my health has to be happiness and well-being. It was what my body SCREAMED for.
This meant, of course, that I had to make major changes in my lifestyle and approach to my health. It was not something I could change from one day to the other, but one step at the time I felt good effects of this new way of thinking health.
Six months ago I finally got my periods again and I no longer have any cysts on my ovaries at all! To me, my new lifestyle speaks its clear language: I am now “healthy healthy”. A well-functioning body and a good mood are symptoms of real health.
“Unhealthy healthy”
Previously, my healthy lifestyle was too controlled. It was seldom that I ate anything unhealthy. It was very easy for me to resist the unhealthy stuff. But when I finally ate something “forbidden”, it gave me feelings like guilt, remorse and made me stressed!
When it came to my training I worked out 1-1.5 hours of exercise 4, sometimes even 5 times a week! I spent a lot of mental energy to make time for all that plus study, friends, family and boyfriend. And if I did not have enough time? Well, then training was not the part to be cut out of my calendar. Most likely, it was an activity that I am sure would have been a lot more pleasant and cozy … This way I too easily cut out pleasure from my day. In retrospect, it makes really good sense to me that my body was stressed out and not healthy.
“Healthy (and happy) healthy”
Today I live by the classic health principle 80/20. I still eat all quite healthy much of the time, but I make sure that no food is “forbidden” anymore. In addition, I make sure also to eat “what I want”. Mostly I spoil myself with candy and stuff during weekends, celebrations or other kinds of pleasant moments, but if it happens on a Monday? Then it’s OK! The most important thing is that I do not stress about it. This approach has really moved mountains for me. Believe it or not, today chocolate and cake is an an incredibly important part of my healthy lifestyle. It brings me pleasure – and that’s healthy! I make sure to eat a lot of healthy fats, lots of water, vegetables, good proteins, and I keep sugar and carbohydrates to a minimum. This kind of diet is anti-inflammatory, thus anti-stressing.
As for my training, I have also made drastic changes. Today I work out MAXIMUM three times a week. Today, a workout consists of 5-10 minutes warm-up (cross-machine, run or power walk), a 25-minute circuit training with strength exercises and I end with 10 minutes of stretching and yoga exercises plus foam rolling. And I love how the total workout takes less than 50 minutes! As you can see, I work out much less today than in the past. That’s also why it was very surprising to me that I actually lost weight with my “new diet and exercise.” Weight loss was never been my goal, but it confirms to me, once more, how well a body (and metabolism) works when you are under stress. I am convinced 100% that the most important part of my work out is the stretching and yoga part.
As you can see, the ‘theme’ of my new lifestyle is to let go, find peace, enjoyment and feeling good. This has brought me SO far! It has removed my cysts! I still think it is crazy! Therefore, I make sure to prioritize good moments and seeing the people that makes me happy. If my schedule is full I rather skip a workout that a laugh stomach-cramp with a girlfriend. Furthermore I make sure to have “me-time” on a weekly basis. Me time, to me, is a cozy night in my own company with good food, a favorite movie or book, a long hot bath or anything else that gives me pleasure and relaxation. It’s pure health for body and soul.
Of course, I still get stressed out, and when that happens, it affects my cycle incredibly fast. But I know that I am on the right path and that I must keep going this way. And I am getting quite used to my new life goal: HAPPINESS.
Udeblevne menstruationer, PCO, uren hud, hårtab, dårlig hukommelse, ringe koncentrationsevne, kort lunte og træthed? Noget du kender noget til? Så burde du læse med i dag. Jeg har i hvert fald selv oplevet alle symptomerne…. Den gode nyhed er, at jeg ikke længere lider af nogen af dem!
1/2. Dette indlæg er den første del ud af to.
For syv år siden stoppede mine menstruationer fra den ene dag til den anden. Efter flere måneder med udeblevne menstruationer gik jeg til lægen. Lægen fandt hurtigt ud af, at jeg havde cyster på æggestokkene, også kaldet PCO. Jeg fik stillet diagnosen PCOS, som betegner en tilstand med uregelmæssige/udeblevne ægløsninger samt ubalancer i særlige hormoner. Diagnosen forbindes ofte med vanskeligheder omkring at blive gravid. Jeg blev virkelig chokeret og overrasket over diagnosen, og jeg havde en stærk mavefornemmelse om, at den altså bare ikke passede på mig. Om det var ønsketænkning eller ej, valgte jeg at følge min intuition og opsøgte derfor adskillelige læger for at blive undersøgt nærmere. Tre læger gav mig samme diagnose. Jeg havde svært ved at forstå det, men jeg indså, at jeg måtte acceptere, at jeg havde PCOS. Jeg blev så ked af det og så bange. Jeg vidste ikke meget om PCOS. Hvad ville det komme til at betyde for mig og mine muligheder for at blive gravid? Der gik dog ikke længe, før min mor faldt over en bog i boghandleren, der hed ”Spis dig gravid”. Jeg var selvfølgelig ikke i den situation, at jeg ville være gravid, men jeg var jo interesseret i at få min krop i den tilstand, at den kunne blive det. Jeg læste bogen på to dage! Den handler om, hvordan man via den rette kostsammensætning kan øge sin fertilitet, også når man har PCO eller PCOS. Om jeg skulle være gravid eller ej, så var det jo mit mål – at få min cyklus i gang. Bogen er skrevet af gynækolog Bjarne Stigsby, og min mor og jeg fik hurtigt arrangeret, at jeg skulle undersøges af ham også. Det bedste vi gjorde! Han så også, at jeg havde cyster (PCO), men han fandt ud af via nogle særlige blodprøver, at jeg ikke led af PCOS. Min diagnose var derimod ”hypothalamisk amenore”, dvs. at mine udeblevne menstruationer blev udløst af min hypothalamus og hypofyse, og som Stigsby forklarede mig: ”Det skyldes følelsesmæssig stress”. Det hele gav dér mening for mig og passede til min mavefornemmelse. Min far havde på det tidspunkt været syg af kræft i 2 år, og jeg kæmpede en daglig kamp for at opretholde min hverdag. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at fortrænge al den angst, sorg og frygt, jeg gik rundt med… Havde I dengang spurgt mine venner i gymnasiet, da havde ingen af dem anet, at der var noget galt… Det bevirkede SELVFØLGELIG en masse følelsesmæssig stress indeni mig. Og det var, ifølge Stigsby, årsagen til cysterne på mine æggestokke og mine udeblevne menstruationer. Kuren var altså at komme af med min stress.
Dette var starten på et langt forløb og en ny livsstil for mig. Jeg begyndte at spise efter principperne i “Spis dig gravid”. I korte træk er det en balanceret kost, der sørger for et stabilt blodsukker. Derudover begyndte jeg at dyrke motion, og allervigtigst begyndte jeg at arbejde med min følelsesmæssige stress mentalt. Mine tiltag viste hurtigt en forbedring i mine blodprøver, som var blevet normale. Dog havde jeg fortsat cyster på æggestokkene og udeblevne menstruationer…. Kroppen talte sit klare sprog til mig: ”Julie, du er stadig stresset”. Selvom jeg gjorde en indsats, kunne jeg dog ikke fjerne grundstenen til mit problem – at min far var alvorligt syg. Det gav mig dog mod, at der trods alt var forbedringer i blodprøverne.
Halvandet år senere mister jeg min far, og jeg oplever endnu en rigtig lang periode med savn, sorg og følelsesmæssig stress. Der var efterhånden utroligt mange følelser hobet op i mig. Jeg havde svært ved at håndtere det hele, og min nye ”livsstil” gjorde jeg desværre til en måde at kontrollere alle følelserne på. Jeg blev fanatisk omkring at være sund og gøre det ”rigtige” for min krop. Det skabte blot en masse pligter, skyhøje krav og forventninger til mig selv, som alt sammen blot stressede mig yderligere. Mine bestræbelser på sundhed var virkelig alt andet end sundt…
Først for et halvandet års tid siden forstod jeg dette helt 100%. Ligegyldigt hvor ”rigtigt”, jeg spiste og bevægede mig, så hjalp det ikke, fordi min livsstil også stressede mig. Jeg indså endelig, at hvad jeg skulle gøre var at give slip, nyde, og være glad. Ligeså enkelt som dette kan lyde, så har det været utrolig svært og krævet ”øvelse”. Flere år med en kontrolleret kost og træning kan være svær at slippe. For alle de følelser, som jeg jo netop kontrollerede med min livsstil, kom til overfladen.
Jeg har altid selv forestillet mig det sådan, at jeg havde så mange følelser, vrede, frustration, sorg og savn indeni, som jeg aldrig havde lukket ud, og som derfor var blevet ophobet til en kæmpestor sort sten i maven. Min fanatiske livsstil var en måde at holde alt dette inde på og en måde at tage kontrol. Denne sorte sten var dog blevet til gennem alle disse år, og det var den, som, efter min klare overbevisning, forårsagede PCO og en forvirret cyklus og for ikke også at nævne to perioder med kraftigt hårtab, dårlig hukommelse, uren hud, dårlig koncentration, temperament og svimmelhed, som jeg også døjede med (hvilke alle er klassiske symptomer på kronisk stress)… Min krop var med dette endnu ret klar i mæglet: ”Du skal slappe af, Julie!”.
Psykologtimer, grædeture, lange snakke med min mor, veninder og kæresten har været det første vigtige skridt på vejen i min “helbredelse”. Langsomt har det åbnet op, og jeg har kunne give mere og mere slip. Hver gang jeg lukkede nogle følelser ud, følte jeg et lille stykke af den sorte sten i maven forsvinde. Jeg begyndte samtidig at omlægge hele min livsstil og ændrede mine kostvaner, træningsrutiner, og hele mit fokus kom nu til at handle om GLÆDE og NYDELSE.. Jeg ændrede min indstilling fra at være frustreret og ulykkelig over min situation til at acceptere den og endda være taknemmelig for min krops signaler. Jeg sagde til mig selv, at jeg nok skulle få min cyklus i balance, så snart jeg selv var i mental balance. Jeg skulle ”bare” lytte til min krop. Og den ville altså gerne slappe af og nyde livet. (Læs nærmere om hvad og hvordan jeg helt konkret ændrede min livsstil i anden del på onsdag)
Jeg slutter med stor glæde dette indlæg af med at fortælle, at det endelig lykkedes for 6 måneder siden! Min cyklus gik i gang, og jeg har ikke længere nogle cyster overhovedet!! Hvis I kan forestille jer, hvor glad jeg er, og hvor fantastisk en følelse det er.. Jeg er så ovenud lykkelig for det! Det har taget mig næsten 7 år! Puh, helt vildt at tænke på! Jeg ville ønske, at jeg havde været ”klogere” dengang og fokuseret på velvære og glæde fremfor gulerødder og løbeture.
Hele min “rejse” har trods alt virkelig været en utrolig øjenåbner for mig. Man kan leve ih og åh så “rigtigt”, spise det “rigtige”, dyrke den “rigtige” motion, men hvis det stresser dig og ikke gør dig glad? Så er det faktisk usundt og skadeligt! Se bare på mig….
Stress af den ene eller anden grund kan ramme os alle. Uanset årsagen så er det allervigtigste først og fremmest at lytte til kroppens signaler og give den al den kærlighed, ro og omsorg, som den råber efter.
Husk at læse med i anden del på onsdag, hvor jeg fortæller, hvad jeg helt konkret har gjort for at komme tilbage i balance – og for at blive her! Vi skrives ved. ❤️
No periods, PCO, acne, hair loss, poor memory, poor concentration, short temper and fatigue? Something you recognize? Then you should read this post today. I have personally experienced all of the above…. The good news, though, is that I no longer suffer from any of them!
1/2. This post is the first part out of two.
Seven years ago my periods stopped from one day to the other. After several months of no periods, I went to the doctor. The doctor soon found out that I had ovarian cysts, also called PCO. I was diagnosed with PCOS, which means a state of irregular/no ovulations and imbalances in specific hormones. The diagnosis is often associated with difficulties about getting pregnant. I was really shocked and surprised by the diagnosis, and I had a strong gut feeling that it did not fit me. Whether it was wishful thinking or not, I chose to follow my intuition and went to see several doctors to be examined further. Three doctors gave me the same diagnosis. I had trouble understanding it, but I realized I had to accept that I had PCOS. I was so sad and so afraid. I did not know much about PCOS. What would it mean to my life and my chances to get pregnant? It was not long before my mother came across a book in the bookstore, called “Eat your way to pregnancy”(my own translation of the title “Spis dig gravid”. Of course, I was not in the situation that I wanted to be pregnant, but I was interested in getting my body back in the state of beingable to. I read the book in two days! It’s about how to increase your fertility through a proper diet composition, even when you have PCO or PCOS. Whether or not I wanted to be pregnant, it was indeed my goal – to increase my fertility and get my cycle started again. The book is written by a gynecologist Bjarne Stigsby, and my mother and I quickly arranged that I should be examined by him also. The best thing we did! He also saw that I had ovarian cysts (PCO), but he found out via some special blood tests that I did not suffer from PCOS. My diagnosis was rather “hypothalamic amenor-rhoea”, ie my missed periods were triggered by my hypothalamus and pituitary, which Stigsby explained to me: “This is due to emotional stress.” The whole thing made there sense to me. My father had at that time been ill with cancer for 2 years and I fought a daily battle to maintain my everyday life. I did everything I could to displace all the anxiety, sorrow and fear, I walked around with … Had you back then asked my friends in high school I am sure none of them had guessed that anything was wrong with me… On the outside I was happy. It caused, OF COURSE, a lot of emotional stress inside of me. And it was, according to Stigsby, the cause of the cysts on my ovaries and my lack of periods. The cure was to eliminate my stress.
This was to me the beginning of a very long process and a new way of life. I started eating according to the principles of the book by Stigsby. In short, that includes a balanced diet that provides a stable blood sugar. In addition, I started exercising, and most importantly, I started dealing with my emotional stress mentally. My initiatives quickly showed an improvement in my blood tests which were normal again. However, I had still ovarian cysts and no periods …. My body spoke its clear language to me, “Julie, you are still stressed out.” Although I did make some good changes in my life, I could not remove the core reason to my problem – my father’s serious illness. It gave me, however, still some hope that at least my blood samples were improved.
Eighteen months later I lose my father, and I go through another long period of heart break, sorrow and emotional stress. At this point, there was quite a lot of emotions built up inside of me.I found it very hard to cope with all of the emotions, and my new “lifestyle” became, unfortunately, a way for me to control it all. I got fanatic about being healthy and to do the “right” thing for my body and health. It created a lot of obligations, high demands and expectations to myself, all of which just stressed me out even further. My efforts of becoming healthy was really anything but healthy …
Not until a year and a half ago, I understood this completely and 100%. No matter how “correctly and right” I ate or exercised, it did not help because my lifestyle also stressed me. I finally realized that what I had to do was to let go, enjoy, and be happy. Just as simple as this may sound, it has been very difficult. Several years with a controlled diet and exercise can be difficult to let go of. It meant that I had to open up for all the feelings and emotions that I had tried to control with my lifestyle.
I have always imagined that because I had kept all the emotions, anger, frustration and sorrow inside of me for so long it had accumulated into a huge black stone in my stomach. My fanatical lifestyle was a way for me to keep everything in control. This black stone was built through all these years, and, in my belief, that stone have been the cause of my PCO and lack of periods. Besides these symptoms I have also suffered from two periods of heavy hair loss, poor memory, acne, poor concentration, short temper and dizziness (all of which are classic symptoms of chronic stress) … My body was with this yet quite clear in its language: “You need to relax, Julie!”.
Psychologists, lots of crying, long talks with my mom, girlfriends and my boyfriend have been the first important step in my “healing”. Slowly it has made me open up to all the hidden feelings. Every time I opened up, I felt a small piece of the black stone disappear. At the same time I to change my entire life, my eating habits, exercise routines, and my whole focus was now PLEASURE and ENJOYMENT .. I changed my attitude from being frustrated and unhappy about my situation to accept it and even be grateful for my body’s signals. I convinced myself that I would get my cycle in balance as soon as I, myself was in mental balance too. I “just” had to listen to my body. And all it wanted was to like to relax and enjoy life. (Read more about what and how I specifically changed my lifestyle in the second part on Wednesday)
I end this post with a great pleasure by telling you that I finally got my periods and that I no longer have any ovarian cysts at all! If you can imagine how happy I am and how great a feeling it is .. I’m so truly happy for it! It has taken me almost 7 years! It’s crazy to think about! I wish that I had been “wiser” back then and focused on well-being and joy rather than carrots and jogging.
Remember to read the second part on Wednesday, where I explain what I have done specifically to get back into balance – and to stay here too! We will talk wednesday. ❤️
Føler du dig nogensinde usund, tyk, forkert, doven eller dårligere end andre? Det kan være svært (nej, umuligt!) at leve op til samfundets sundhedsideal, og i dag får du mit bedste råd til, hvordan du undgår at ryge i “perfekt-fælden”.
Har du ikke løbet et marathon, eller to? Har du ikke six-pack? Spiser du hverken økologisk eller glutenfrit?
Nej? Jeg synes, at samfundets sundhedsdiskurs er ved at ryge ud af proportioner. Og misforstå mig nu ikke. Jeg synes, at det er virkelig imponerende, når folk kan gennemføre et marathon eller er i stand til at prioritere sundhed højt. Men der er ingen mennesker, der kan alt på een gang! Og det gør mig trist, når dette “supermenneske-ideal” kan få os til at føle os forkerte, usunde, dovne, tykke eller bare ikke gode nok. Den følelse kender jeg i hvert fald selv. Men timevis på løbebåndet eller sukkerfri weekend har altså aldrig gjort mig lykkelig. Hvad med dig?
Jeg kan opleve at få så høje forventninger og krav til mig selv, at det kan gøre mig helt forpustet. Det er hårdt arbejde at skulle være både superkok, fitnessdronning, fashionista, en god kæreste og miljøforekæmper på alt og samme tid.
Mit bedste råd til at undgå perfekt-fælden
For mig er nøglen at lave et “reality-check” i ny og næ. Det vil sige, at jeg bruger min realistiske sans. Er sundhedsidealet overhovedet realistisk? Nej! Skal jeg forsøge at stræbe efter noget, der så er uopnåeligt? Nej! Det gør en verden til forskel i mine forventninger og krav, når jeg aktivt minder mig selv om, hvad der er virkelighed, og hvad der er en illusion. Jeg lever sundt – for det meste. Jeg træner – 3 gange om ugen. Jeg spiser chokolade og kage i weekenden – også nogle gange på en mandag. Sådan er det realistisk for mig. Hvad med dig?
Do you ever feel unhealthy, fat, wrong, lazy or just not good enough? It can be difficult (no, impossible!) to live up to society’s health ideal, and today you get my best advice on how to avoid ending up in what I like to call “the perfection trap”.
Have you ever done a marathon, or two? Don’t you have a six-pack? Do you eat both organic and gluten-free?
No? Me neither. I think that society’s health ideal is about to get out of proportion. And do not misunderstand me. I think it is very impressive when someone completes a marathon or manage to prioritize health very high. But no one is capable of doing everything at once! It makes me sad when this “super human ideal” cause us to feel wrong, unhealthy, lazy, fat or just not good enough. Well at least I know that feeling… But hours and hours on the treadmill or sugar-free weekends have never made me happy. What about you?
I can get sky high expectations and demands on myself. It’s hard work trying to be both a master chef, fitness queen, fashionista, a good girlfriend and environmentalist, and all at the same time
I’m sorry how this unrealistic ideal gets to raise the health billet, and how it can make us trying to chase “perfection”.
My best advice to avoid “the perfection trap”
For me, the key is to make a “reality-check” every now and then. That means that I use my realistic sense. Is the health ideal even realistic and possible to reach? No! Should I try to reach an impossible goal? No! It makes a world of difference to my expectations and demands on myself when I actively remind myself of what is reality and what is an illusion. I live healthily – most of the time. I work out – 3 times a week. I eat chocolate and cake during weekends – and sometimes on a Monday too. That’s how it is realistic for me. How about you?
Hvornår er du sidst faldet i staver og bare ladet tankerne flyve afsted med dig? Hvornår har du sidst siddet med et smil på læben over, hvor dine dagdrømme tager dig hen?
De små øjeblikke i hverdagen, der kan gøre togturen til arbejde, eller når man står og venter på bussen så meget bedre. For mig var dagdrømme noget, der skete dagligt. Forleden slog det mig, at det desværre ikke længere er sådan… Og jeg vil have mine dagdrømme tilbage!
Den anden dag gik min mobil ud i toget på vej ud til min mor. Der var jeg så efterladt uden Facebook, Instagram, mails eller billeder at sortere i.. Og hvor var det SKØNT! Bare at kigge ud af vinduet og lade tankerne føre mig langt ud i drømmene. Jeg var i helt ekstra godt humør, da jeg endelig var fremme. Dér slog det mig, hvor længe siden det var, at jeg sidst havde nydt en togtur så meget.
Og hvorfor er det blevet så længe siden?
For mig er det en udfordring her i den digitale verden at gå ”offline”. Når mobilen er lige ved siden af én, er det svært ikke lige at være praktisk og udnytte alle muligheder til at gøre noget fornuftigt; svare mails, ordne billeder, arbejde, ringe, skrive til veninderne, eller bare gennemgå Facebook og Instagram i ren kedsomhed.. Men siden hvornår er kedsomhed lig med noget dårligt? Det er jo vidunderligt endelig at “kede sig” og bare glo ud af vinduet og drømme om alverdens ting…
Dagdrømme er sundt:
Nu efter jeg indså, at jeg vil have mine dagdrømme tilbage, har jeg selvfølgelig undersøgt lidt nærmere om emnet. Det viser sig (ikke overraskende), at det er ren sundhed for hjernen at dagdrømme! Det er meditativt, og du kommer for en stund væk fra alle bekymringerne, pligterne, arbejdet osv. Derudover får fantasien frit spil, når du dagdrømmer, hvilket kan øge din kreativitet og gøre dit liv bedre. Under dagdrømmene bliver du bevidst om, hvad der allerede fungerer godt i dit liv, hvad du ønsker, og hvad du selv kan gøre anderledes. Du bliver bedre til at tænke abstrakt og ud af boksen og kan undgå at “gå i stå” i din nuværende situation/position.
– Med andre ord kan dagdrømme være med til at realisere dine drømme i virkeligheden. Lad os alle komme i gang med at dagdrømme mere!
Råd til at dagdrømme mere:
Gå offline fra mobilen oftere, fx i bussen, toget, på cyklen, i pausen osv. (det kræver selvdisciplin! Slå evt. telefonen på fly-mode, når du vil ”dagdrømme”)
Når du er alene hjemme, eller er ude at gå en tur selv, da slå telefon, musik og al den slags fra. Bare nyd dine egne tanker og den friske luft.
Vær mere kreativ; tegne, skrive eller anden aktivitet, der ikke indebærer teknologi. Det kan få dine tanker og dagdrømme i gang.
Hvornår har du sidst dagdrømt? Jeg ville blive glad, hvis du ville dele dine dagdrømme i kommentarfeltet ❤️
When did you last daydream and just let your thoughts fly away with you? When did you last sat with a smile about the places your daydreams took you? The small moments of everyday life, that can make the train ride to work or when you are waiting for the bus so much better. Once I did daydream a lot. The other day it struck me that, unfortunately, it is no longer so… I want my daydreams back!
The other day my mobile died in the train on the way out to visit my mom. There I was left without Facebook, Instagram, emails or pictures to sort out .. And it was GREAT! Just looking out the window and let my thoughts carry me far away dreaming. I was such an extra good mood when I finally arrived. There, it struck me how long ago it was that I had last enjoyed a train ride that much.
And why has it been so long?
I find it challenging to be “offline” in this digital world. When the phone is right next to me, it is hard not to be practical and use all opportunities to do something reasonable; reply mails, edit images, work on the phone, write to girlfriends, or just browse through Facebook and Instagram in pure boredom .. But since when does boredom only equals something bad? It’s wonderful to finally be “bored” and just stare out the window and dream about all sorts of things …
Daydreaming is healthy:
Now, after I’ve realized that I want my daydreams back, I’ve studied a little closer on the subject. It turns out (unsurprisingly), that it is pure health for the brain to daydream! It is meditative, and you’re forgetting all the worries, chores, work and so on for a little while. You also get more imagination when you daydream, which can increase your creativity and make your life better. During daydreams you become aware of what is already working well in your life, what you want and what you can do differently. You will be better to think abstractly and out of the box and can avoid “getting stuck” in your current situation/position.
– In other words, daydreams help you to realize your dreams in reality. Let’s all get started with some more daydreaming!
How to daydream more:
Go offline more often, for example while in the bus, train, bicycle, during a break, etc. (It requires self-discipline! Turn for instance the phone on airplane mode when you want to “daydream”)
When you are alone at home or out for a walk turn off the phone, music and all other technology. Just enjoy your own thoughts and the fresh air.
Be more creative; drawing, writing, or other activity that does not involve technology. It can get your thoughts and daydreams started.
When did you last daydream? I would be happy if you would share your daydreams in the comment box ❤️
Når du kigger dig selv i spejlet, hvad ser du?
