Hvordan gør man sig selv gladere?

How I’m Happy //læge Charlotte Bech

De, som har fulgt med her på bloggen, kan nok godt huske læge og ayurveda-ekspert Charlotte Bech. Hvis ikke kan I læse mit indlæg om Charlotte og hendes viden om sundhed HER. I dag deler hun hendes bedste glædestips og fortæller om, hvad hun selv gør for at holde sig glad i hverdagen. Charlotte gør os blandt andet klogere på, at der faktisk findes to slags glæde, og det er kun den ene, som bringer sundhed…


charlplustext


Hvad er glæde for dig? “Der er to slags glæde. Den ene er den, der kommer og går afhængigt af ydre omstændigheder. Den anden er den vedvarende og indre glæde. Den indre glæde er uafhængig af ydre påvirkninger, og den opstår indefra som en indre glæde , som altså ikke har noget at gøre med nogen ydre forhold. I forbindelse med sundhed handler det om den indre glæde. Den ydre glæde/den skiftende glæde har ikke den store effekt på sundheden, fx den glæde det er mig at sidde ved et veldækket bord. Den er overfladisk og har ikke noget med sundhed at gøre. Det er den anden, vi taler om i forhold til sundhed. Det handler om den dybe og vedvarende glæde. Hvis man fx bliver berømt på én dag ved at være med i paradise hotel, så kan man få en vis lykkefølelse, men det er den ydre, og den giver ikke sundhed. I forskning har man fundet ud af, at den indre glæde har påvirkning på vores dna og påvirker, hvilke gener der udtrykkes. Har man en meningsfyldt tilværelse og en glæde, der kommer indefra? Den indre/sunde glæde opleves, når man oplever mening med livet, gør noget godt for andre eller via meditation. Og det er den form for glæde, der giver mig den virkelige sundhed. Sundhedens glæde er den indre.”

Hvad gør du for at holde dig glad i hverdagen? “Tidligt i seng, får nok hvile, transcendental meditation, yoga, motion, sund kost, positive relationer og meningsfyldt arbejde.”

Hvornår føler du dig allermest glad? “Hele tiden. Stort set hele tiden. Men man ved, at der er en sammenhæng mellem, om man er udhvilet, og hvor glad man er. Man har lavet en undersøgelse over læger, der ikke har sovet nok, for at finde ud af, om de pga. søvnmangel laver flere fejl. Man har fundet ud af, at de faktisk ikke nødvendigvis laver flere fejl, men de bliver i dårligere humør og mister glæden. Man ved, at man får mere glæde ved at sove nok. Det kan man blandt andet måle ved serotonin, kroppens lykkehormon. Det er sådan, at serotonin dannes under en dyb, god, lang og tidlig søvn. Og det dannes også under transcendental meditation. Man kan altså selv danne sit eget lykkestof.”

Hvad er den største glædesdræber for dig? “Træthed! Det er det for alle mennesker. Træthed er vores værste fjende. Vores fjende nummer et med hensyn til glæden og sundheden. Vi har en tendens til at overhøre kroppens naturlige behov for søvn. Vi er derimod meget gode til at lytte til kroppens behov for mad. Er vi sultne, så spiser vi. Men vi er dårlige til at lytte til søvnen. Er vi trætte, så er vi dårlige til at få sovet. Vi drikker måske en kop kaffe. Og får vi ikke sovet nok, så bliver glæden komprimeret – den bliver ”cuttet short”. Og så kommer vi til at leve et gråt og trist liv. Får man derimod sovet nok og godt og mediteret, så vil ens fremtid og verden se lysere ud. Glæden bliver større, vores livsoplevelse bliver udvidet. Livets spektrum bliver større.”

Hvad er dit allerbedste glædes-tip? “Gå tidligt I seng. Stå tidligt op. Oplev det tidlige morgenlys – det giver nemlig også glæde, viser forskning. Men man skal endelig ikke stå tidligt op, hvis man ikke også er kommet tidligt i seng, for så kommer man til at mangle glæde. Det kræver, at man kommer tidligt i seng. Sol, lys, luft, vand – både indvendigt og udvendigt – giver alt sammen sundhed og glæde i krop og sind. Og transcendental meditation er et godt råd – det giver glæde hurtigt, typisk efter få dage for de fleste mennesker.”

//Today I have been talking to doctor and ayurveda expert Charlotte Bech who tells us about her best happiness advices. She explains about how she keeps herself happy in her daily day and she lets us know that there are two kind of happiness. It is only one of them that brings health. To read the english version of this post press “google translate” in the menu. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvordan gør man sig selv gladere?