1 minute meditation

Mere ro, koncentration, overskud, energi, glæde, længere levetid, hukommelse, afstressning, pænere hud, færre rynker, bedre sultfornemmelse…SAM_0403

Listen over de positive effekter af meditation og mindfulness er lang. Alligevel synes jeg, at det kan være svært at få gjort til en vane i min hverdag. For mig er problemet, at når jeg endelig har tid, så ender jeg ofte på sofaen. Det kunne i sig selv også være god afslapning. Problemet er bare, at det for mig ofte medfører både TV, computer og mobil på samme tid – og selvom jeg føler, jeg hygger mig, så er det desværre ikke afslappende for hjernen…

For at opnå de gode effekter skal man have “tankerne ud af hovedet” og være til stede i nuet og i kroppen. Heldigvis har jeg efterhånden fået øjenene op for, at det ikke nødvendigvis indebærer flere timer i skrædderstilling med lukkede øjne, førend det hjælper. Lidt er også godt, og derfor er jeg ret begejstret for denne øvelse, som jeg har til jer i dag. Den tager kun 1 minut!

1-minut meditation: Sæt dig på en stol med ret ryg og fødderne godt plantet i jorden. Placer hænderne på lårene og sørg for, at stillingen føles behagelig. Luk øjnene og træk vejret dybt – helt ned i maven og pust langsomt luften ud igen. Slip tankerne og bevæg dig ind i din krop. Fokuser på hvordan vejrtrækningen føles igennem næsen og helt ned i maven. Mærk hvordan din krop begynder at slappe af. Fortsæt dette i et minut. (Øvelsen er fra Iris Romerdahl)

Hvis I, ligesom mig, har svært ved at være mere “mindful” i hverdagen, så er 1 minutsøvelsen måske et godt sted at starte. Jeg vil i hvert fald give det en chance, og se om jeg bare opnår lidt af de gode effekter fra listen. Jeg har faktisk allerede fundet ud af, at et godt tidspunkt for mig er lige inden, jeg skal spise aftensmad. Det skaber også en dejlig ro lige inden måltidet, synes jeg. Har du nogle gode erfaringer/råd til at få mere mindfulness i hverdagen?

Jeg håber, at jeg med tiden vil kunne lære at begynde at meditere i længere tid ad gangen. Det er jo næsten idioti ikke at gøre det, når man kender til alle fordelene. Men man må jo starte i det små, og 1 minut kan jeg godt sætte af om dagen! 🙂

//For english version press “Google translate” in the menu. 

How I am Happy //FitbySophy

I dagens “How I am Happy” har jeg talt med Sofie, der har været sød at dele ud af hendes bedste glædesråd. Jeg har selv fulgt Sofies instagram længe, fordi hun har en utrolig befriende og realistisk tilgang.

sofieeeeee


Hvad er glæde for dig? “Glæde, for mig, er mange ting. Jeg er glad, når jeg har folk omkring mig, som jeg elsker, og som får mig til at grine. Jeg kan føle mig så glad på en grå tirsdag aften på sofaen foran fjernsynet med kæresten, sammen med alle veninderne i byen eller omgivet af hele min familie. Det er lige så vigtigt for mig at have ambitioner og stræbe efter at nå dem – både på arbejdet og i min træning. Det gør mig glad, når jeg er god til det, jeg gør. Det betyder også, at jeg til tider kan få rigtig travlt, fordi jeg vil nå det hele – og være god til det hele! Derfor er nøgleordet i min hverdag balance. Jeg skal huske at mærke efter i hverdagen, og være taknemmelig for alt det, jeg allerede har nået – det gør mig glad!”

Hvad gør du for at holde dig glad i hverdagen? “Det er de små ting, der gør mig glad i hverdagen. Et kompliment, en god træning, når jeg får ryddet op eller afleveret et godt stykke arbejde. Det er den form for overskud, der gør mig glad. Når det er sagt, så stræber jeg ikke efter at opleve glæde hver dag. Jeg har det helt okay med også at have off-dage, hvor det hele er lidt træls. Det gør mig ikke ked af det. Tværtimod gør det mig endnu mere glad på de gode dage, hvor jeg får nået mine mål og har overskud.”  

Hvornår føler du dig allermest glad? “Jeg føler mig allermest glad, når jeg rejser. Jeg bruger alle mine penge på at rejse og har været på alle kontinenterne. Rejser skaber minder og udvider min horisont, så jeg kan blive endnu mere taknemmelig, for det har jeg. For ude godt – men hjemme bedst. Derudover føler jeg mig allermest glad, når min krop er i balance. Når jeg fylder den med god mad og får trænet og passet den. Bare mit hoved også følger med i processen – så er jeg en glad pige!”

Hvad er den største glædesdræber for dig? “Jeg er så privilegeret ikke at have oplevet en stor sorg endnu. Jeg ved, den kommer en dag, men det gør mig godt nok lidt urolig, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal håndtere den. Det er uden tvivl en af livets helt store glædesdræbere! Hvis jeg i stedet vender blikket på de små dræbere i hverdagen, så er det, når jeg sætter mine forventninger for højt til mig selv. Jeg hader ikke at leve op til mine egne forventninger. Det kan fx være, hvis min krop ikke er, som jeg vil have den, hvis jeg ikke får en god karakter, eller hvis jeg for 3. aften i træk spiser havregryn til aftensmad, fordi jeg ikke får lavet mad. De forventninger kan godt dræbe min glæde, og derfor arbejder jeg også på ikke at være så hård mod mig selv.”

Hvad er dit allerbedste glædes-tip? “Vær taknemmelig for det, du har omkring dig og det, du har opnået. Vi har så travlt med at sætte nye mål – vi skal tjene mere, træne mere, spise sundere. Jeg øver mig stadig i at blive bedre til at værdsætte præcis dér, hvor jeg er lige nu.”

Er vi snart så sunde, at det ikke længere er sundt? Er der tale om et sundhedspres?

healthy-living løb
I onsdags var der en utrolig spændende debat om sundhedstendenser i Go’ morgen Danmark. I programmet havde de besøg af Morten Ebbe Juhl Nielsen, som er phd og lektor i anvendt filosofi samt forfatter til en helt ny bog: ”Forbandet sunddom”.

Er vi snart ved at være så sunde, at det ikke er sundt? Er det snart mere normalt at have løbet et marathon end ikke at have gjort det?

Er sundhed ikke altid godt? Det mener Morten ikke. Han mener, at sundhedsbølgen har taget overhånd. Vi er så optaget af sundhed, at vi går og bekymrer os om ikke at være sunde nok. Engang var en løbetur i weekenden sundt – i dag skal vi løbe et marathon. Engang følte man sig sund, når man spiste en salat eller holdte en alkoholfri weekend, hvor man i dag skal følge et helt kostregime. Sundhedsbarren er blevet højnet, og det kræver derfor mere og mere at være ”sund”. Ifølge Morten er det et problem, at vi ikke stiller os kritiske overfor sundheden. Vi tænker ikke over, at sundheden også har konsekvenser, og det kan gøre os blinde overfor omkostningerne ved at følge sundhedsidealerne. Timer i fitnesscentret fjerner tid med kæresten, vennerne, børnene eller den gode bog og kan på den måde fjerne livskvalitet. Sundhed er en individuel størrelse, og vi må selv afgøre, hvor meget vi er villige til at ofre for den. Morten erkender, at der selvfølgelig er folk, der elsker at dyrke meget motion, men samtidig mener han ikke, at man helt kan undslippe sig dette sundhedspres:

”Halvdelen af fitnessmedlemskaberne bliver ikke brugt – hvorfor bruger så mange folk penge på noget, som de ikke bruger, hvis ikke man bliver presset til det?” spørger Morten.

Morten forklarer, at det er veldokumenteret, at overvægtige og rygere diskrimineres mere på jobmarkedet, og at der således er en social slagside ved ikke at være sund.

healthy-life signMortens råd er, at man må prioritere. Det er ikke omkostningsfrit at være sund. Man skal tænke over, hvor meget tid man har til sundhed i forhold til de andre ting, man så har mindre tid til. Uanset hvordan man vender og drejer det, så fjerner det tid fra andre aktiviteter. Morten afslutter indslaget:

”Vi har en ide om, at hvis det er sundt, så er det sundt hele vejen igennem, men sådan er verden ikke skruet sammen.”

Jeg synes, at Morten har fat i en meget interessant vinkel på samfundets sundhedstendenser. Jeg føler dog ikke, at min sundhed kun stammer fra et sundhedspres udefra. Jeg er sund af mange mange andre årsager! Når jeg er sund, har jeg det meget bedre i min krop. Jeg har højere selvtillid, mere energi og glæde. Når jeg passer på min krop ved at få nok søvn, sund kost og bevægelse, så har jeg meget mere velvære, end når jeg ikke passer på min krop. Jeg må dog indrømme og give Morten ret i, at jeg trods alt nok ikke helt undslipper mig fra sundhedspresset alligevel. Jeg kan i hvert fald nikke genkendende til dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse, når jeg ikke får trænet, men som jeg kan se på Instagram, at alle de andre får gjort… Jeg synes, at denne debat er en god anledning til lige at tjekke efter, hvorfor du er sund, og hvilken værdi der er i det for dig. Sundhed er godt, men ikke hvis det går udover livskvaliteten. 

I kan se/gense indslaget HER.

//In a danish morning show they interviewed a phd and professor in philosophy, Morten Ebbe Juhl Nielsen, who questions if we have become too healthy. We are constantly worried about being healthy and always tries to be more healthy – running longer, eating healthier. According to Morten, “healthy” is not always a good thing. He thinks that the health focus has gone too far. Once, going for a run made you feel healthy – today you must run a whole marathon. Once, you felt healthy if you had an alcohol free weekend – today you must constantly follow a strict diet. The health view has changed and it requires more and more to be “healthy”.  Morten thinks it is a problem that we’re not being critical about health. We do not think about its consequences. Because even though it is healthy it does have consequences, Morten says. The hours you spend in a gym is hours you loose from doing other things such as being with your loved ones, friends, kids or reading a book. This way Morten fears that health can remove life quality and wellbeing. Health is individual and each of us must decide how much we are willing to sacrifice for our health. Morten admits that some people love doing fitness and diets for hours every week but even these people cannot escape the ongoing health pressure and the health consequences.

Morten advices us to prioritize. Health comes with costs. We must think about how much time we are willing to spend on our health. We must not think that just because something is healthy it is always healthy – it is not, Morten says. 

I think that Morten’s perspective is very interesting. I fell, however, that my health does not come from a health pressure only. I am healthy because of so so many reasons. When I take good care of my body by getting enough sleep, eating healthy and moving my body I feel much better, both physically and mentally. I have more confidence, more energy and feel more happiness. I must admit, though, that to some extend I think Morten is right. Well, at least I am not able to totally escape the health pressure. I can recognize the feeling of guilt when I do not get to the gym, but everyone else on Instagram does…. I think that this debate is a good opportunity for yourself to check in on why you’re being healthy. What value does it give you? Does it take away other joys in your life or not? Health is good, but not if it costs life quality and wellbeing.

Stress test

trafikhimmelI dag har I mulighed for at teste jer selv, om I er stressede, og ikke mindst hvor stressede I er. Oplevelsen af stress er individuel, og det er vigtigt at kende sin egen krops stresssignaler, ikke mindst for at kunne forebygge og håndtere stress. Denne test har jeg fra stressekspert Iris Romerdahl (Læs mit interview med Iris HER), der forklarer vigtigheden af at have kendskab til kroppens signaler. Når man forstår signalerne, da kan man nemlig lettere afgøre, hvorvidt man er i farezonen for at blive alvorligt syg. Ved det rette kendskab kan man endvidere undgå at lade sin krop ryge ud i den røde zone og altså forebygge “farlig” stress.

Der er ikke nogen mennesker, der kan holde til at være i den røde zone i længere tid – alle vil knække før eller siden. Og er man først der, så kan det tage halve og hele år at komme ud af det (Iris Romerdahl).

Iris forklarer, at stress trækker i alle livsnødvendige ressourcer, som gør, at det indre immunsystem bliver lukket af. Det er på den måde, at længerevarende stress vil føre til sygdom/kollaps før eller siden.

Er man i den røde zone kan man opleve “stress-kollaps”. Det er her man kan opleve pludseligt at bryde sammen i bageren, når man skal tage en beslutning om, hvilket brød man skal have (Iris Romerdahl).

Testen er inddelt i grønne, gule og røde stresssignaler, som indikerer niveauet/alvoren af ens stresstilstand. Ifølge Iris Romerdahl, da skal man både holde øje med stressintensiteten og hvor lang tid, man har været stresset. Er der både stress på arbejdet, i parforholdet og økonomisk? Hvad er omfanget af din stress? Test dig selv og bliv klogere på din krop:

finalofmordor5

Hvad kan man så gøre? Det spurgte jeg Iris Romerdahl om, og hun fortalte, at de forskellige niveauer kræver forskellige håndtering. Ved oplevelse af de grønne signaler er motion en god måde at få stressen “ud af kroppen på”. De gule signaler kan bedres via let motion, men har du oplevet de gule signaler over længere tid, da har din krop brug for hvile. De røde signaler kræver, uanset hvor længe du har oplevet dem, ro! Sender du din krop ud på krævende fysiske aktiviteter i denne tilstand, da belaster og stresser du blot kroppen endnu mere. Det er meget vigtigt, at du lader kroppen slappe helt af og restituere ovenpå intensiv stress. Søvn er som udgangspunkt den allerbedste “medicin” ved alle stressniveauerne. Derudover er yoga, meditation og rolige gåture lindrende og forebyggende mod stress. Besøg Iris Romerdahls hjemmeside HER, hvor hendes stress-test også er at finde.

Stay tuned!

På fredag vil jeg lægge fokus på en spændende debat om sundhed, som Go’ morgen Danmark havde på programmet i morges. De havde besøg af en lektor, der forklarede, at vi i samfundet oplever et “sundheds-trip”. Han mener, at vi i dag pålægges et stort pres om at skulle være sunde. Ifølge lektoren er det vigtigt, at sundheden er individuel og kommer indefra og altså ikke pålægges af andre og idealer. Selvom det er sundt at være “sund”, da kan det nemlig have konsekvenser, hvis sundhed bliver en pligt, der også skal nås! Spørg dig selv om hvorfor du er sund? Føler du et sundhedspres? Fik du ikke set dette indslag i morges, da vil jeg stærkt anbefale dig, at du genser det på tv2play. Vi snakkes ved! 🙂

//For english version press “Google Translate” in the menu. 

Interview about stress //Iris Romerdahl

Jeg har været ude og tale med stressekspert, Iris Romerdahl. Iris gør os klogere på, hvad der sker i kroppen under stress samt giver redskaber til, hvordan vi bedst håndterer det. Hun deler desuden sit syn på, hvad vores største udfordringer er i dag. God læselyst :). 


RIS


Hvad er stress? Psykologisk set er stress, når man er ude for en belastning, der er større end de ressourcer, man har. Der er simpelthen ikke balance mellem belastning/udfordringer og de ressourcer, vi har til rådighed. Stress er dybest set vores gamle ”overlevelsessystem”, som vi evolutionært har fra dyrene. Når vi udsættes for fare igangsættes vores gamle  kamp/flugt/frys system. Når vi snakker stress i dagens Danmark, så er problemet, når man konstant er i denne her ”klar-til-kamp”-tilstand. Det er vi ikke bygget til. Vi er naturligt bygget til en rytme, hvor en stresset periode er kortvarig og efterfølges af, at vi kan slappe helt af. Stress kan være fordelagtigt i situationer, hvor man har brug for ekstremt fokus, fx under en eksamen. Her fremmer stress præstationen. Når jeg taler om stress, da taler jeg især om amygdala, som er en struktur i hjernen, der fortolker, om noget er farligt eller ej og således bestemmer, hvornår vi er stressede.

Hvordan kan det være, at kroppen overreagerer og sættes i ”alarmberedskab”, selvom der ikke er brug for det? “Det kan skyldes amygdala, som er dirigenten. Amygdala lagrer nemlig erfaringer og oplevelser i kroppen, som så kan medføre, at man på et senere tidspunkt reagerer uhensigtsmæssigt. Et eksempel kan være, at amygdala lagrer/husker din chef som farlig, fordi han engang var ubehagelig og råbte af dig. Flere år efter kan du møde en person på gaden, der udseendemæssigt eller duftmæssigt minder om ham, hvorved amygdala sender besked om at starte dit alarmberedskab – altså tolker, at der er fare på færde.”

Hvad kan der ske ved at være i ”alarmberedskab”/stresset over længere tid? “Jeg plejer at forklare det sådan, at vi har et ”indre” og et ”ydre” immunsystem. Det indre genopbygger vores celler og sørger for en konstant healingproces i kroppen. Er vi hele tiden under stress, da bliver det indre immunsystem lukket ned, fordi det fx ikke giver mening, at tarmsystemet fungerer, hvis det handler om liv og død. Under stress bliver al energi pumpet op til musklerne og hjertet, så vi kan gå ud og kæmpe, og så lukker det resten ned. Derfor slider langvarig stress kroppen op. Hippocampus (arbejdshukommelsen) er ofte det, vi først oplever lukke ned, når vi er stressede, fordi stresshormonerne får hippocampus til at skrumpe. Det mærker vi ved, at vi husker dårligere. Det positive er heldigvis, at man meget simpelt kan få hippocampus til at vokse igen ved søvn, sund kost, meditation og motion. Langvarig stress bevirker ubalancer i hele kemisystemet, og det kan på den måde medføre blandt andet dårlig søvn, binyretræthed, kort lunte, humørsvingninger, depression og gøre en diffus.”

Hvordan ved man, om man lider af stress? “Generelt vil jeg sige, at når man er virkelig stresset, da er det typisk omgivelserne, der gør en opmærksom på det. Der er ændringer i humøret, og et typisk tegn er, at man ikke får sovet nok om natten. Der er nogle helt almindelige faktorer såsom ondt i kroppen eller musklerne, der også kan tyde på stress. Er man overhovedet i tvivl, så skal man lytte til sine omgivelser.” 

Hvad kan man selv gøre, hvis man stresset? “Når man er stresset, så er man ”ude af sig selv”. Omvendt, når man ikke er stresset, da kan man sige, at man er ”hjemme hos sig selv” og kan mærke sig selv. Ved moderat stress kan det være fornuftigt at dyrke mere motion. På den måde kan man fysisk ryste stressen ud af kroppen. Er man dog meget stresset og har oplevet stress i længere tid, da er motion faktisk ikke godt, fordi det går hen og bliver ”flugten” og dermed belaster kroppen yderligere. Her har man brug for ro. Motion skal man derfor være meget varsom med i forhold til, hvor stresset man er! Hvad, man selv kan gøre, handler dybest set om, at man kommer tilbage til at være ”sig selv” og kunne mærke sig selv. Man kan således godt være stresset til tider, uden at det er skadeligt, så længe man også sørger for at komme ”hjem til sig selv”. Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der giver denne følelse. For nogen er det at danse i stuen eller at læse en god bog. Hvad end, der giver dig ro og bringer dig tilbage til at være dig selv, nedbringer din stress. Sørg desuden for at få nok søvn! Så kan man holde til meget meget mere. Hos mig hjælper jeg mine klienter med ”amygdala-træning”, som er en metode til at skabe bevidsthed om egne reaktionsmønstre, såedes at amygdala ikke styrer én uhensigtsmæssigt og skaber uhensigtsmæssig stress.”

Hvad tror du er den største udfordring for folk i dag i forhold til stress? “Jeg tror, at vi i dag vil så meget på én gang, at det udfordrer evnen til at være i balance. Vi vil gerne være perfekte som kvinder, som mor, som elsker og som hustru. Vi vil gerne det hele, og det kan bare ikke lade sig gøre! Vi er nødt til at gå meget mere ind i, hvad der vigtigst for mig? Måske er det ikke det samme som for fem år siden, men hvad er det vigtigste her og nu? Vi bliver nødt til at prioritere. Er det vigtigere for mig, at jeg når hjem til mine børn, end at der ikke ligger en arbejdsbunke på mit bord, når jeg går fra kontoret? Det er ikke altid muligt at nå det hele. Samtidig lever vi i dag i et individualistisk samfund med en individ-syn, der kan gøre, at mange opfatter alt som deres eget ansvar. Fx identificerer vi os meget med vores job, hvilket kan medføre, at vi tager alt på jobbet personligt. Vi må lære at adskille os fra arbejdet; vi er ikke vores arbejde, men vi har vores arbejde. Vi bliver nødt til at blive mere realistiske.”

Jeg håber, at i blev gjort lidt klogere på, hvad stress er for en størrelse. Jeg bed særligt mærke i Iris’ pointe med vigtigheden af at prioritere og balancere. Man kan jo ikke nå det hele, men det prøver jeg nok for ofte alligevel… I pressede situationer skal jeg også blive bedre til at mærke efter min krops behov –  har den brug for en løbetur eller ro? Hvad fik du ud af i dag? Følg desuden med på onsdag, hvor du kan teste, om du er stresset, og i så fald hvor stresset du er og få gode råd til, hvordan du bedst håndterer din situation. Læs mere om Iris og hendes behandlinger på hendes hjemmeside HER.

//For english version press Google Translate in the menu. Today’s interview is about a stress expert explaining what stress is, why it is harmful and what you can do about it.