Koldskål med kammerjunker

SAM_1822 SAM_1815SAM_1820SAM_1821SAM_1823

Mmm, der er intet som koldskål med kammerjunker… Det er en rigtig sommerret, som jeg virkelig ELSKER! Jeg spiser den mest som dessert, men jeg kan sagtens også finde på at spise den som morgenmad, frokost eller aftensmad, hehe. Koldskål med kammerjunker er jo ikke ligefrem den sundeste ret, og den er fyldt med sukker. Når jeg spiser den så tit, som jeg gør her om sommeren, så er jeg virkelig henrykt over en ny opskrift på en sund version, som jeg har fundet! Den smager simpelthen så lækkert og mætter rigtig godt, fordi den er fyldt med mange gode proteiner og fedtstoffer. Er i ligeså vilde med koldskål og kammerjunker og spiser det ligeså tit som mig, så burde i prøve at lave denne sunde version i ny og næ, så man ikke får aaalt for meget af den sukkerholdige version 😉

Denne opskrift er til to personer, og jeg har fundet stor inspiration fra www.proteinopskrifter.dk. Jeg har kun ændret lidt i nogle af mængderne og fjernet/tilføjet hvad jeg kan godt lide. Alt du skal bruge:

  • 3 æggehvider (2 bægere)
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2,75 dl skyr
  • Citronsaft fra en halv citron samt citronskal fra en hel (Jeg synes det blev så lækkert med den syrlige citrussmag – er man ikke til for meget af det undlad evt citronskal)
  • Frisk vanilje fra 1/2 vaniljestang

Pisk æggehviderne stive, bland de resterende ingredienser i og voliá – den er klar til at spise. En rigtig koldskål skal dog serveres med kammerjunker, synes jeg. Dem kan du også lave i en sund version. Opskrift inspireret af www.lowcarblivsstil.dk. Jeg har justeret lidt i mængderne dog. Denne opskrift laver ca. 25-30 stk:

  • 3 æggehvider (2 bægere)
  • 50 g mandelmel (man kan købe mandelmel i store supermarkeder og helsekostbutikker eller selv lave det ved at blende mandlerne fint til mel)
  • Frisk vanilje fra 1/2 vaniljestang

Pisk æggehviderne stive. Vend mandelmel og vanilje i massen. Med en teske from små kammerjunker og læg dem på en bageplade med bagepapir. De skal have ca 25-30 minutter i ovnen på 150 grader varmluft. Men kig til dem og vurder, om de skal have mere eller mindre afhængigt af hvor brune og “crispy”, du ønsker dem. Lad dem hvile og køle af en halv times tid. Nu kan du nyde en sund og virkelig proteinrig koldskål med kammerjunker. Er du vant til, at den virkelig skal smage sødt, da vil jeg anbefale lidt sødemiddel (fx stevia), men til min smag behøver den det slet slet ikke.

Madpandekager uden mel

SAM_1764SAM_1748SAM_1756SAM_1764 SAM_1765 SAM_1759 SAM_1772  SAM_1774I går mødtes jeg med min veninde efter arbejde. Vi havde begge haft en lang arbejdsdag, og vi valgte at gå en lang tur sammen. Det var så skønt efter en hel dag indendørs på en kontorstål! Og så går snakken så godt, når man går! 🙂 På hjemvejen handlede vi ind til lækre hjemmelavede madpandekager, og de kan klart anbefales:

Pandekager til to personer (giver fire pandekager): 2 æg og 2 bæger æggehvider(1,5 i hver) piskes med en gaffel. Tilfør loppefrøskaller (ca 1 stor spsk) og en smule vand indtil rette konsistens. Jeg tilføjede desuden tørret timian og oregano, salt og peber. Steg dem i kokosolie eller smør ved lav varme, indtil de giver slip og kan vendes. Du kan fylde dine pandekager, lige som du har lyst. Vi valgte at stege kylling i salt, peber og paprika. Derudover brugte vi frisk spinat, tomater, forårsløg, agurketern og guacamole: 2 avocadoer, 2 fed hvidløg, 1,5 spsk skyr natural, 1,5 tsk cayennepeber, citronsaft, salt og peber efter smag. Bland det hele sammen. Den bliver grov og fyldig. Brug mere skyr, hvis den skal være endnu mere cremet.

Loppefrøskaller kan købes i Irma og helsekostbutikker. Nogle gange bruger jeg i stedet for mandelmel (blendede mandler) eller blendede havregryn. Alle dele fungerer lige fint, synes jeg.

What is always in my bag?

SAM_1715   SAM_1722

SAM_1717

Når jeg skal ud af døren, om det er på arbejde, i skole, shoppe eller hvad det er, da er der visse ting, som jeg altid har i tasken for at holde sundheden ved lige hele dagen. At være sund på farten og i hverdagen kræver for det meste bare lige den lille smule forberedelse og kendskab til sig selv. Jeg ved fx, at et kritisk punkt for mig er, når der går for længe imellem måltider. Det giver mig cravings, gør mig træt og fjerner mit overskud. Derudover er det afgørende for mig, at sundhed er nemt og lige ved hånden – på den måde undgår jeg fx at ryge ind i Seven Eleven og købe det første og det bedste (for det er normalt ikke det sunde valg, jeg gør i den situation). Hvad er dine svagheder? Og hvordan kan du bedst forberede dig på dem? Jeg håber, at mine måder kan inspirere dig lidt:

BAG

1: Nogle grøntsager eller frugt sammen med en håndfuld nødder eller mandler er den perfekte snack til den lille sult imellem hovedmåltiderne, eller når man kan mærke blodsukkeret falde. Du tilfører kroppen vitaminer og sunde fedtstoffer gavnligt for hele kroppen og dit humør. Du tilfører hjernen energi og gør dig i stand til at fortsætte arbejdet, eller hvad du laver.

2: Jeg har grøn the af god kvalitet i min taske. Så har jeg mulighed for at lave sund the på arbejdet.

3: Jeg må indrømme, at jeg er lidt en storforbruger af tyggegummi. Jeg ved godt, at tyggegummi har mange ulemper og er knap så sundt. Fx narrer man kroppen, der tror, at den får mad. Men jeg bruger tyggegummi, når jeg fx bare har lyst til at spise eller tygge på noget uden at være rigtig sulten. Stimorol med cherry smag er min absolut yndlings! Den er som slik for mig, og jeg bruger den til at tilfredstille den søde tand i ny og næ. Men jeg prøver at skære lidt ned på det tyggegummi.

4: Det er rigtig vigtigt at holde sig hydreret hele dagen lang. Det har betydning for din hud, dine celler og energiniveau. Nogle gange kan sultfølelse handle om, at man faktisk bare er tørstig. Ved at drikke nok vand bliver man bedre til at lytte til, om man har en ægte sult.

5: Jeg har altid en pose med nødder liggende i tasken. Det er en “back-up” til, når jeg får brug for det. Får jeg pludselig lyst til at drikke en juice eller spise noget frugt eller andre ting, der får mit blodsukker til at stige, så kan jeg altid lige tage nogle nødder og på den måde holde styr på blodsukkeret. Det er mit bedste sundhedsfif overhovedet næsten! Jeg undgår altså nemt at sætte mit blodsukker på en rutsjebanetur, der ville give cravings og nedsætte fedtforbrændingen.

6: I sommertiden har jeg altid en solcreme med i tasken. Så er jeg forberedt, hvis jeg pludselig får tid til at nyde solen. Jeg vil kun have solens gavnlige effekter, og solcremen gør, at jeg ikke bliver forbrændt og sørger for, at solen ikke ødelægger min hud.

Du er, hvad du tænker //You are what you think

thinkHvad tænker du lige nu? Man har tanker konstant. Tankerne har derfor enorm indvirkning på, hvordan du har det. Man er, hvad man tænker.. Har du nogensinde hørt om begrebet ”ruminering”? At ruminere er, når man tænker og tænker og tænker, og så tænker lidt mere.. Kender i ikke godt det, når man tænker over det ene og det andet, og når man bliver ved med at overveje frem og tilbage? Eller når man forestiller sig alverdens tænkelige scenarier, der kan dukke op ude i fremtiden?? Det kender jeg i hvert fald alt for godt! Og det er nu faktisk ikke så underligt.. Hjernen er nemlig helt tilbage fra urmennesket anlagt til at fokusere på de negative ting først. Rent overlevelsesmæssigt giver det jo faktisk også god mening, at du fx først ser efter, om der er et farligt dyr eller anden trussel i skoven, før du bemærker de smukke blomster.. Men den strategi er ikke så gavnlig for os i vores samfund i dag. Det er fx ret sjældent, at vi er ved at blive spist af en tiger… Det hører selvfølgelig til sund fornuft, at man gør sig overvejelser, når man skal foretage valg og beslutninger. Men i mange sammenhænge gør man sig selv rigtig godt ved ikke at bekymre sig alt for meget, selvom det kan være svært. Men nogle gange kan man alligevel ikke styre udfaldet, og hvad har det så hjulpet, at man har brugt energi og tid på at frygte noget, som man alligevel ikke kan gøre noget ved?? Går det galt – ja, så går det jo galt.. Og går det ikke galt – så ville det jo være lidt synd, at man så har brugt negativ energi på at frygte noget, som aldrig skete.. Hvad jeg ønsker at komme frem til er, at man skal forsøge at spare sig selv for så mange negative tanker, som det er muligt. Om tankerne bliver aktuelle eller ej, så påvirker de nemlig din krop negativt i form af bekymringer og mindre glæde. De evindelige tanker og overvejelser kan gøre dig ufokuseret og glemsom, og så føles det bare rigtig ubehageligt. Prøv såvidt muligt at vende det til noget positivt og gøre dine tanker til din ven i stedet for fjende på din vej mod et sundere og gladere liv. Positive tanker giver dig velbehag, optimerer immunforsvaret, fedtforbrændingen og sultfølelsen. Og det var for blot at nævne nogle af de positive effekter ved at tænke positivt. ”Hvad kan gå galt?” – prøv næste gang at tænke ”Hvad kan gå godt?”

“People are just as happy as they make up their minds to be.”

― Abraham Lincoln

//What are you thinking right now? You think constantly. Your thoughts affect your well being and health enormously. You are what you think. Ever heard about rumination? To ruminate is when you think and worries too much. Do you ever just think and think and think about all possible consequences and terrible outcomes? Well, I know that feeling way too well! And it is actually not that strange. Our brains have since our ancestors learned to focus on the negative aspects first. When they ran through the forest they searched for possible fears before taking time to admire the beautiful flowers. It was a pure survival strategy. That strategy does not benefit us much in our modern society today though. Of course, it is common sense to reflect and consider possible outcomes when making decisions. But in many cases you can worry too much! Mostly, you are not in control of what will happen anyway and if something goes wrong it goes wrong – whether you have worried about it or not. What I am trying to say is that worries and negative thoughts affect your health and well being a lot. It causes a lot of stress affecting your brain and memory badly. Your thoughts have a huge impact on your over all health. And try to turn that into something positive. Make your thoughts your friend instead of enemy. Positive thinking makes you feel well, optimize your immune system and your fat burn plus improves your hunger feeling. And that was just a few of the benefits from positive thinking. “What can go wrong?” – Try instead to think “What can go right?”

Frankly Juice

frankly

frankly2

frankly3

frankly4Jeg var i går med til åbningen af et helt nyt concept: “Frankly – Coldpressed Juice”, som min bror er med til at starte. Det foregik hos Noise Pr, og det var et super fint arrangement. Der var god musik og gratis smagsprøver på alle de forskellige juice. De var virkelig lækre allesammen, men chili-shot’et blev nok min favorit! Virkelig friskt og stærkt så det kunne mærkes i hele kroppen! Ideen bag Frankly Juice er ingen tilsætningsstoffer overhovedet – kun de koldpressede ingredienser, som står på flasken. Det typiske problem med juice, rent sundhedsmæssigt, er, at når juicen bliver produceret og centrifugeret under normale moderne produktionsmetoder, bliver der skabt ilt og varme, som medvirker til nedbrydning af de sunde næringsstoffer. Derudover bliver mange juicer pasteuriseret eller tilsat tilsætningsstoffer for at opnå længere holdbarhed, hvilket også nedbryder næringsstofferne. Og det er jo lidt synd, når ingredienserne i juicen oprindeligt er springfyldte med sundhed… Frankly Juice koldpresser derfor deres juice. Ved koldpresning bevarer juicen størstedelen af sine næringsstoffer og vitaminer. Derudover går Frankly Juice højt op i sammensætningen af deres juice, således at det ikke er en ren frugtsukkerbombe.Og det er mere skånsomt for blodsukkeret. I kan læse mere om Frankly Juice på www.franklyjuice.dk

 

Juicerne kan købes i Frankly Market (deres butik) i Sværtegade i København.